Ulrik Kølle Hansen står ved spisebordet i sin stue. Fiskerens hus ligger kun en kort gåtur fra havnen, Fiskeriets Hus og en endnu kortere gåtur fra sin søn Mads’ hus.
På væggen hænger pakkekalenderen til Ingolf – Ulriks lille barnebarn, som skal holde jul for første gang i år.
Over pakkekalenderen hænger et lakeret træskilt:
… står skrevet med sort maling på skiltet. Det er skiltet fra Ulriks første båd, som han opkaldte efter sin datter, Cecilie.
Kutteren har han ikke længere, men skibet, som Ulrik sejler rundt i omkring Langeland i dag, har samme navn. Kutteren, som sønnerne sejler rundt i, har fået navnet Cecilie Mathilde.
Ud over skiltet og et par billeder af både på væggene kan man ikke se, at man lige er trådt ind i hjemmet hos en fisker med omkring 350 års fiskerierfaring i DNA'et.
Ulrik sætter sig ved spisebordet, og klapper forventningsfuldt computeren op foran sig.
Fiskeren er klar.
Trawlfiskeriets fremtid i den vestlige Østersø ser usikker ud, og det er politikerne, som kommer til at afgøre Ulrik Kølle Hansens skæbne.
TV 2/Fyn har derfor inviteret to fynsvalgte medlemmer af Folketinget ind i studiet til en samtale om fremtidens trawlfiskeri i den vestlige Østersø. Målet er at komme frem til, om trawlfiskeriet må lade livet for havmiljøets skyld, og hvilke muligheder der for at hjælpe trawlfiskerne fremadrettet.
I sidste del af denne webdok besøger vi Ulrik en sidste gang, når han gennem tre videoer bliver præsenteret for politikernes holdninger og visioner for fremtiden.
Ulrik kigger på computerskærmen og trykker på mellemrumstasten på tastaturet. Den første video med Erling Bonnesen og Rasmus Helveg Petersen begynder at spille, og et spørgsmål toner sig frem på skærmen.
Ulrik sidder et halvt sekund og tænker, før han svarer.
- Jeg føler, at man giver lidt op på trawlfiskerne. Jeg synes, at det er en ufattelig dårlig idé at lukke ned for trawlfiskeriet. Der er store konsekvenser ved at lukke områderne for trawl på den måde, siger fiskeren og forholder sig roligt.
- Jeg går ud fra, at jeg ved mere om fiskeriet, end de gør. Hvis jeg tog dem med ud og fiske, så ville man nok se, at de i bund og grund ikke ved meget om fiskeriet.
- Men omvendt: Hvilken forudsætning har de for at vide det? Når jeg hører dem snakke, så må jeg sige… de ved måske ikke mere om det end højst nødvendigt, og det er selvfølgelig bekymrende, når man driver fiskeri.
Ulrik kigger op fra computeren og tager en længere indånding, før han fortsætter.
- Det er dem, der driver erhvervet, som skal have stor indflydelse på fiskeriets udvikling. Jeg tror ikke på, at der er nogen fiskere, der vil arbejde på at få den sidste fisk fanget. Man vil jo gøre alt for at bevare fiskeriet, siger Ulrik og kigger op, da han bliver stillet et spørgsmål.
Biolog Carsten Rahbæk siger, at dit trawl er med til at skade havbunden, fordi det ødelægger levestedet for fiskene. Skal man så ikke gøre noget ved trawl?
- Ja, det skal jeg ikke kunne sige, om det gør, siger Ulrik lidt stille og tøvende, men skynder sig så at følge op.
- Men det tror jeg ikke på, at det gør.
Andet videoklip er fundet frem på computeren, og Ulrik trykker på mellemrumstasten igen.
Ulrik virker en anelse forbavset. Mens snakken mellem de to politikere kører på computerskærmen, tager han overrasket hånden op til munden og lader hagen hvile på håndfladen.
- Det er overhovedet ikke imødekommende for mig. Det lyder, som om de kommer lige fra Snapstinget begge to. Jeg har simpelthen ingen muligheder for at fiske med garn. Jeg har kun mulighed for at fiske med trawl. Det er det, jeg har lært. Det er det, jeg kan. Hvis jeg skal stoppe med at fiske med trawl, så må jeg finde mig noget andet at lave. Uanset hvor dialogbaseret det bliver, så har jeg ingen mulighed for at fiske med garn, siger Ulrik og ryster let på hovedet.
- Det er helt gak, man har den snak her. Det er nedlæggelsen af et helt erhverv!
Ulrik fortæller næsten stædigt, hvordan tingene står til i hans verden, men han holder fast i, at stædigheden ikke er afgørende.
- Det er overhovedet ikke stædighed, som gør, at jeg ikke vil omstille mig. Det tror jeg ikke. Jeg har virkelig ikke lyst til at fiske med garn. Det har jeg virkelig ikke. Jeg har ingen forstand på det. Jeg kan ikke. Det har ikke noget med stædighed at gøre. Det har noget med realisme at gøre, siger fiskeren afsluttende.
Ulrik sidder et halvt sekund foran computeren, før han bevæger sig. Måske har han i virkeligheden hørt nok fra de to politikere fra Christiansborg. Alligevel finder fingeren vej til tastaturet igen, og den sidste video spiller.
Mens den sidste video spiller, kigger Ulrik intenst på computerskærmen.
De to politikere taler nu ud fra det udgangspunkt, at trawlfiskeriets dage er talte. Et udgangspunkt, som Ulrik ikke kan acceptere. Og det kan mærkes.
- Hvis målsætningen er, at man ikke skal trawle, så skal der selvfølgelig være nogle muligheder for at komme ud af fiskeriet, men de har de helt forkerte briller på, siger Ulrik, mens han laver en irriteret håndbevægelse mod computerskærmen.
- Det er ikke nok, at man kigger ind i at kompensere frem for at hjælpe erhvervet. Det er helt galt. Pengene ville hjælpe mere, hvis man hjalp nogle unge mennesker i gang med at fiske. Dét ville der være mere fremtidsperspektiv i. Så havde de været visionære politikere. Vi har jo alle en forpligtigelse til at hjælpe de næste generationer videre, og det synes jeg ikke, at de lever op til, siger fiskeren.
Ulrik virker lettere sagt irriteret efter at have set politikernes snak om fremtidens fiskeri. Forståelsen for politikerne, som han virkede til at have i starten, er forsvundet.
- Jeg bliver næsten arrig, når jeg hører det. Jeg bliver irriteret, fordi det betyder noget for mit levebrød og min personlige stolthed. Når jeg hører nogen sige sådan nogle ting, som de ikke ved noget om, så bliver jeg selvfølgelig irriteret og bekymret. Jeg er bekymret for mit erhverv – min del af fiskerierhvervet i hvert fald, siger Ulrik og kigger ud i luften.
- Jeg bliver bange for min forretnings fremtid. Som fisker og selvstændig er det allerede svært at betale de regninger, som kommer ind ad døren. Så man kan være bekymret for, hvad der sker i fremtiden.
Ulrik lukker frustreret den bærbare computer ned. Selvom der ikke er flere videoer, hersker der ikke den store tvivl om, at han under alle omstændigheder har hørt nok.
Måske lever Ulriks erhverv på lånt tid, og selvom der er hjælp at hente, så kommer det ifølge Ulrik Kølle Hansen aldrig til at være nok.
