Knivstikkeri tirsdag aften: 32-årig kvinde fremstilles i grundlovsforhør torsdag

En 32-årig kvinde blev onsdag anholdt, og skal i grundlovsforhør torsdag formiddag.

32-årig kvinde fremstilles torsdag i grundlovsforhør for et knivstikkeri i Rudkøbing, tirsdag aften. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Fyns Politi modtog sent tirsdag aften en anmeldelse af en sag om knivstikkeri og var til stede på Nørrestræde i Rudkøbing umiddelbart efter anmeldelsen.

Her fandt de ud af, at en 28-årig kvinde var blevet indlagt på OUH med flere knivstik i ryggen. 

Den 32-årige mistænkte kvinde blev anholdt onsdag, efter Fyns Politi havde brugt natten på at efterforske sagen. Hun vil blive fremstillet for grundlovsforhør i retten i Svendborg torsdag formiddag. 

Begge kvinder er fra Sydfyn, og kvinden, der var blevet indlagt med knivstik, er uden for livsfare. 

Oversigt

    Oversigt