Kommunalvalg på Langeland:
- Kan man redde økonomien?
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Han tog borgmesterposten med et brag, men SF´eren Tonni Hansen kan ryge lige så hårdt ud af vagten igen, hvis ikke han får styr på økonomien.
De siger det meget tydeligt i deres budgetaftale fra september. ”Håndteringen af den aktuelle økonomiske krise kalder på forandring.”
Sådan er udgangspunktet på Langeland, og økonomien kan også blive det helt store tema, ved kommunalvalget.
Langeland indgår krisebudget - og fremtiden kan være 'katastrofal'
Næsten alle nye investeringer er skåret væk, men alligevel ser fremtiden dyster ud for økonomien på Langeland.
Det er ikke ligefrem positive vendinger og håb for fremtiden, der præger den budgetaftale som politikerne på Langeland netop har indgået.
Tværtimod.
Ord som krise og katastrofal bliver brugt i aftalen, der mest af alt har haft fokus på at holde skindet på næsen.
- Vi skal finde 20 millioner kroner i vores budget, fordi vi ikke tilnærmelsesvis fik det særtilskud fra staten, som vi havde regnet med, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).
Skåret ind til benet
Langeland kommune havde søgt om at få et særtilskud på 69 millioner kroner fra staten, som skulle sikre, at Langeland kunne finansiere den nødvendige udvikling, investeringer og anlæg. De fik kun 37 millioner kroner.
Så ud over besparelserne har kommunalbestyrelsen også måtte skære stort set alle nye investeringer og udviklingstiltag væk for at få budgettet til at gå op.
- Målet har helt klart været at tilgodese de allersvageste i samfundet, siger borgmesteren.
Derfor har politikerne forsøgt at lægge et budget, som har fokus på kernevelfærden.
- Det er helt klart tre områder. Ældreområdet, børneområdet og så det specialiserede socialområde - altså de mennesker, der har det sværest i livet, siger Tonni Hansen.
Alligevel skal en del af besparelserne findes på ældreområdet. Det drejer sig om cirka fire millioner kroner, og politikerne håber på, at cirka halvdelen kan findes ved at omorganisere arbejdet.
Men der bliver ikke lagt skjul på, at det vil give en ringere kommunal service.
Fremtid kan være katastrofal
Selvom næste års budget bliver kaldt et krisebudget, så ser budgetterne i årene efter ikke ud til at blive bedre, hvis særtilskuddet forbliver på samme niveau.
I budgetaftalen kalder man økonomien i de kommende år for katastrofal, da den sydfynske kommune forventer besparelser for 55,8 millioner kroner i 2025.
27,2 millioner kroner skal allerede findes i 2023.
Og hvis ikke tilskuddet fra staten bliver større, bliver besparelserne ikke mindre.
- Det er simpelthen ikke muligt på grund af vores befolkningssammensætning, siger Tonni Hansen.
- Jeg er generelt et positivt menneske, men lige nøjagtig her føler jeg, at vi bliver svigtet. Så hvis ikke der kommer en anden politisk vilje, er jeg skeptisk.
Én ting glæder borgmesteren sig dog over. Viljen fra kommunalbestyrelsens partier til at finde en løsning.
- Jeg er meget tilfreds med, at alle partier er med i aftalen. Det er prisværdigt, fordi budgettet indeholder mange ting, som ingen af partierne egentlig vil. Det kan jeg næsten ikke rose nok, fortæller Tonni Hansen.
- Udviklingen har ikke været som håbet siden sidste valg, og derfor er der flere, der mener, at det må kunne gøres bedre, siger lokalredaktør ved Fyns Amts Avis Catrine Madelaire.
Men borgmesteren mener ikke, at den ”aktuelle økonomiske krise” er selvforskyldt. Han lægger i stedet ansvaret ved staten og manglen på større økonomisk støtte.
Fakta om Langeland Kommune
Indbyggertal: 12.367
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -124
Borgmester: Tonni Hansen (SF) siden 2018. Genopstiller.
Antal pladser i byrådet: 15
SF: 6
Venstre: 4
Socialdemokratiet: 3
Dansk Folkeparti: 1
Konservative: 1
- Jeg er generelt et positivt menneske, men lige nøjagtig her føler jeg, at vi bliver svigtet. Så hvis ikke der kommer en anden politisk vilje, er jeg skeptisk, sagde Tonni Hansen til TV 2 Fyn i september.
Langeland Kommune omtaler budgettet for 2022 som et krisebudget, fordi de tidligere på året måtte nøjes med 37 millioner kroner i særtilskud fra regeringen, hvor de havde søgt om 68 millioner. Det har givet et underskud i budgettet på 20 millioner kroner.
Venstre-mand kan være et ’frisk pust’
Situationen med den skrantende økonomi har givet flere kandidater troen på, at de kan gøre det bedre end Tonni Hansen, og derfor er der nok af udfordrere til borgmesterposten.
Tonni Hansen er ikke urørlig: Disse fem kæmper om borgmesterkæden
Borgmester Tonni Hansen (SF) skal ikke vide sig sikker på at blive genvalgt igen, for flere spidskandidater står klar, vurderer redaktør.
Der har været nok udfordringer at tage fat i for Langelands borgmester Tonni Hansen (SF), siden han i 2017 blev borgmester.
Et stop af et udrejsecenter på øen og et underskud på 20 millioner er nogle af de opgaver, borgmesteren har skullet håndtere. Alligevel er Tonni Hansen stadig populær hos langelænderne.
- Jeg vil mene, at der stadig er en større gruppe, som synes, at han er kompetent og politisk erfaren. Der er mange, der synes, det ville være godt at fortsætte med ham, siger Fyns Amts Avis lokalredaktør Catrine Madelaire.
Ved seneste valg i 2017 vandt Tonni Hansen borgmesterposten overraskende og overlegent, hvor han fik 2.189 personlige stemmer ud af i alt 10.687 mulige. Dengang vandt SF med 41,7 procent af stemmerne, og partiet fik 6 mandater ud af 15 mandater.
- Ingen havde forudset, at han ville få så mange stemmer. Det overraskede rigtig mange, at SF bragede ind. Jeg tror ikke, han står lige så sikkert nu. Det er særligt på grund af den økonomiske situation, der sidder som en klods om benet på kommunalbestyrelsen, fortæller Catrine Madelaire.
Delte meninger
Derfor skal Tonni Hansen heller ikke føle sig stensikker på at blive genvalgt igen. Det er der flere årsager til, påpeger Catrine Madelaire.
- Flere er utilfredse med, at der ikke er sket nok på det grønne område og på transportområdet. Men det store spørgsmål er økonomien, hvor flere ikke synes, han har gjort det godt nok.
Omvendt synes nogle langelændere, at Tonni Hansen og SF har gjort det godt i sagen om det nu droppet udrejsecenter.
- SF spillede selvfølgelig en rolle i forhold til hele sagen om udrejsecenteret. Flere har nævnt, at hvis det ikke var for SF, så havde der været et udrejsecenter på Langeland. Men det er der også delte meninger om, siger Catrine Madelaire.
Kampklare kandidater
Men borgmesteren skal se sig over skulderen under valgkampen, mener lokalredaktøren.
- Tonni Hansen er ikke urørlig. Der er nogle vælgere, som tænker, at det økonomiske i kommunen godt kan gøres bedre. Derfor står der også flere spidskandidater klar, som mener, at de kan gøre det bedre.
Det er særligt én borgmesterkandidat, som Catrine Madelaire mener, kan udfordre Tonni Hansen.
- Jeg vil mene, at man helt klart skal holde øje med Peder Hansen fra Venstre. Partiet står generelt ret stærkt på Langeland, og kommunen står i en alvorlig økonomiske situation. Han kommer udefra, er erhvervsdrivende og et frisk pust. Men vi mangler, at se Peder Hansen under pres. Derfor bliver valgkampen vigtig, fordi vi ikke ved, hvad han kan, når han bliver udfordret.
Om Tonni Hansen (SF) bliver genvalgt som borgmester, og om det lykkedes Venstre at stjæle nogle af stemmerne, bliver afgjort den 16. november.
Langeland Kommune
IIndbyggertal: 12.367
Befolkningsudvikling fra 2020 til 2021: -124
Borgmester: Tonni Hansen (SF) siden 2018. Genopstiller.
Antal pladser i byrådet: 15
SF: 6
Venstre: 4
Socialdemokratiet: 3
Dansk Folkeparti: 1
Konservative: 1
Men for Fyns Amts Avis’ lokalredaktør er der særligt én kandidat, der skiller sig ud.
- Jeg glæder mig rigtig meget til at se mere til Peder Hansen fra Venstre. Han bliver et spændende frisk pust, og jeg glæder mig til at se, hvad han betyder for valget, siger Catrine Madelaire.
Det friske pust gav Peder Hansen allerede sidste efterår, da han efter et kampvalg i Venstre om titlen som spidskandidat selvsikkert udtalte, at der ikke ville være grund til at stille op igen, hvis ikke han bliver borgmester denne gang.
Men med sin erfaring primært fra erhvervslivet, så glæder Catrine Madelaire sig til at se, hvordan han håndterer valgkampen.
Afskedigelser og ringere serviceniveau: Langeland skal spare kæmpe millionbeløb
Bygningsforbedringer må vente, ringere service til ældre og afskedigelser på beskæftigelsesområdet, samt børn med særlige uddannelsesbehov. Det er nogle af de områder, der må spares på for at lappe et hul i Langeland Kommunes budget.
Langeland Kommune fik færre penge fra en pulje fra staten end regnet med, og det viser sig nu i budgettet, hvor de må spare for 20 millioner kroner. Og det vil komme til at give et ringere serviceniveau i ældreplejen, samt færre hænder til unge med særlige uddannelsesbehov.
360,4 millioner kroner i en særlig pulje fra staten skulle fordeles til 17 kommuner, der er særligt udfordrede. Langeland Kommune fik 37 millioner kroner, men havde søgt om og forventet at få 69 millioner kroner.
Det giver et hul i budgettet, der gør ondt at lappe.
- Man kan vende det om og sige, at vi har en regering og nogle folketingspolitikere, som vi hele tiden kan høre, der taler om velfærdsløft og så videre, og så kan vi bare konstatere, at det ikke gælder på de 298 kvadratkilometer, der udgør Langeland Kommune. Og det gør ondt. Det er uretfærdigt, og det er ikke fair for den langelandske befolkning, siger borgmester i Langelands Kommune Tonni Hansen (SF).
Underlig situation
Til mødet i Indenrigsministeriet, hvor Langeland Kommune præsenterede sit budget og udfordringer, blev der ikke stillet nogen spørgsmål, siger Tonni Hansen.
- Derfor går vi fra mødet og tænker, at det godt kan være, vi ikke får hele beløbet, men der er i hvert fald en forståelse for og en accept af, at vi har de her specielle udfordringer i Langeland Kommune. Derfor kommer det fuldstændig bag på os, da vi får samme beløb, som vi gjorde året før, og som i øvrigt er tre millioner lavere, end vi fik året før igen. Så jeg ved ikke, hvad der skete, men underligt, det er det, siger Tonni Hansen.
Resultatet bliver, at kommunen skal spare 32 millioner kroner.
I maj fandt de allerede 6,2 millioner kroner i budgettet, og herefter bliver yderligere seks millioner lånefinansieret. Det betyder, at det resterende hul, der skal lappes er på 20 millioner kroner.
Ingen afskedigelse af varme hænder på ældreområdet
De første fire millioner skal findes i ældreplejen på to måder. Den første er at finde to millioners besparelser på en bedre organisering i forhold til drift og udkørende pleje.
- Den anden er på selve serviceniveauet i plejen. Der skal sundhedsudvalget kigge på vores servicekatalog og finde nogle områder, hvor vi kan give en mindre service, end det vi gør i dag, siger Tonni Hansen.
Hvilke præcise områder det bliver, vil først blive afgjort senere på året eller starten af næste. Derfor kan Tonni Hansen ikke endnu svare på, hvor de ældre vil mærke besparelsen.
- Det er sådan, og det er det underlige ved et kommunalbudget, men vi har faktisk skruet op for ældreområdet. Men så skruer vi ned igen med fire millioner. Så derfor er det lidt svært at sætte ord på i dag, hvor det kan mærkes. Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at give en lidt mindre god service, end det vi har gjort hidtil. Og det er vi absolut ikke tilfredse med som lokalpolitikere, siger Tonni Hansen.
Besparelsen kommer med al sandsynlighed ikke til at betyde, at der skal fyres nogen på ældreområdet, fortæller Tonni Hansen.
- Allerede nu har vi jo ubesatte stillinger. Så det bliver noget med at gøre det bedre og smartere. Alle landets kommuner mangler jo arbejdskraft inden for ældreområdet, så jeg tror ikke, vi kommer til at afskedige, men måske omplacere, siger Tonni Hansen.
Fyringer på beskæftigelsesområdet og børn med særlige behov
Det efterlader 16 millioner, der skal findes over en bred kam ifølge Tonni Hansen. Eksempelvis vil vinduerne på rådhuset ikke blive skiftet, selvom vinden piber ind ad dem om vinteren.
- Så på bygningsforbedringer, der henter vi nogle af pengene. Vi henter også nogle af pengene ved at sige, at nu gør vi en indsats på nogle bestemte områder, og derfor bringer vi nogle mennesker ud af nogle sociale ydelser. Det er den brede palet. Og så lukker vi nogle ting. Nogle tilbud til undervisning af unge med særlige behov. Og der bliver også beskæftigelsesprojekter, som bliver nedlagt, siger Tonni Hansen.
Modsat ældreområdet vil der til gengæld blive afskediget nogle på beskæftigelsesområdet og dem, der underviser børn med særlige behov. Men derudover er skoler og daginstitutioner friholdt for besparelser.
Langeland Kommune vil nu arrangere et borgermøde 22. september, hvor borgerne kan få svar på spørgsmål og blive inddraget i processen.
- Vi vil fremlægge det her for borgerne og tage en drøftelse med dem samt svare på de spørgsmål, der måtte være. Det er vores måde at prøve at kommunikere ud til vores egen befolkning, hvorfor vi er i den her situation, siger Tonni Hansen.
- Hvordan klarer han sig, når der bliver stillet krav i debatterne? Hvordan formår han at fortælle hvad venstre vil, hvordan vil de løse udfordringerne?
De tre vigtigste sager på Langeland
En af de udfordringer, der skal løses for Langeland er den økonomi, der hænger i håndbremsen, mener Catrine Madelaire.
- Det store spørgsmål er økonomien, hvor flere ikke synes, han har gjort det godt nok. Folk begynder at undre sig over, at det ikke ændrer sig. Og hvorfor er økonomien hængt op på et særtilskud?
- Flere er dog også utilfredse med, at der ikke er sket nok på det grønne område og på transportområdet, siger lokalredaktør på Fyns Amts Avis Catrine Madelaire.
De tre vigtigste sager
Lokalredaktør Catrine Madelaire giver et bud på, hvilke tre emner hun tror, kommer til at fylde mest i valgkampen på Langeland og hvorfor:
Økonomi:
- Som det ser ud med økonomien nu, så overskygger det jo alt andet. Det er gået nedad bakke de seneste år, og det ser ikke ud til at blive bedre. Derfor står alle spidskandidaterne og siger "Vi kan gøre det bedre."
Transport:
- Folk synes, at busserne går for sjældent, at der er for få ruter og generelt for få muligheder. Det er særligt de unge, der læser i Svendborg, der synes, de bruger for lang tid på at komme frem og tilbage. Det var allerede et tema under sidste valg, men der er ikke sket noget endnu.
Handelscentrum:
- Der er en handelsgrænse inde i centrum af Rudkøbing, hvor alt handel skal foregå. Den vil Tonni udvide, så blandt andet Rema 1000 kan etablere sig. Der er dog flere, der mener, at det vil splitte byen og ikke lokke folk helt ind i byen. Selv internt i SF er de splittet om idéen.
Eksklusiv rockerborg sat til salg - nu kan den blive din
kopieret!
Langelandsvej 24 er en adresse, der for dem, der bare har fulgt en lille smule med i rocker- og bandesituationen på Fyn, vil vække genkendelse.
Beliggende i Nyborgs vestlige industrikvarter, gemmer en 122 kvadratmeter stor villa med tilhørende gildesal sig bag høje stakitter, og udgjorde indtil tidligere i år ét af to tilholdssteder for Hells Angels på Fyn.
Men den 20. juli fik rockerne nok, efter ti måneder med opholdsforbud fra Fyns Politi.
Derfor mødte de op med et sjak flyttefolk og rømmede de lejede lokaler. Nu forsøger udlejeren at komme helt af med ejendommen - og til en ganske favorabel pris for de mange kvadratmeter.
Koster to millioner
Med en salgspris på en million og 995 tusind kroner, kan den tidligere rockerborg og al dens historie blive din helt egen. Det fremgår af et salgsopslag på ejendomsmægleren Estate’s hjemmeside.
Ejendomsmægleren skilter dog ikke med, hvem de tidligere beboere var.
- Du har kort afstand til skole, daginstitutioner og Nyborgs centrum. Samtidig kommer du til at bo i den del af byen, hvor du får allernemmest adgang til motorvejsnettet, lyder det i stedet i annoncen.
Kigger man på billederne tilknyttet salgsannoncen, står det dog hurtigt klart, at ejendommen har været et rent slaraffenland for rockerne.
En enorm gildesal på 160 kvadratmeter er indrettet med bar, garderobe, store lædersofaer og et anlæg der ville få naboerne til at brokke sig, hvis ikke ejendommen lå i et industrikvarter.
Sidstnævnte skal man dog ikke bekymre sig om, fremgår det af salgsopstillingen, da lokalet er lydisoleret.
- Hvad der før var rummelig lagerhal, er i dag omdannet til en misundelsesværdig gildesal med egen bar, loungemiljø, garderobe samt stort badeværelse med toiletter og pissoir, står der i beskrivelsen.
Nydeligt bag en hård facade
TV 2 Fyn har været i kontakt med ejendomsmægler Flemming Thomsen, som fortæller at der allerede har været to fremvisninger af ejendommen, efter den har været på markedet i to uger. Flere fremvisninger er planlagt.
Han ønsker dog ikke, at TV 2 Fyn viderebringer billederne af ejendommen indefra, som kan ses i salgsannoncen.
Udvendigt fremstår ejendommen noget rodet og misligholdt. Det er tydeligt, at rockerne ikke er gået op i havearbejde. En rusten olietønde med ordene “Devils Choice Central” indgraveret, vidner om stedets fortid.
Indvendigt er det dog en helt anden historie. Her er det moderne interiør, nye hårde hvidevarer og generelt pæne lokaler det, som karakteriserer bygningen.
Ud over gildesalen hører der en udestue, tre udhuse og en carport med til ejendommen. Det giver 132 kvadratmeter oveni hatten.
Efter fynsk skandalesag: Mindre snik-snak om lægehonorarer
kopieret!
Selv om sundhedsreformen ikke er vedtaget endnu, har landets regioner lagt pres på de danske læger.
Man vil ikke længere bruge unødig tid på at diskutere med lægerne, om der er tale om snyd eller manglende forståelse af overenskomsten, når der er rod i lægernes honorarafregning.
Det fremgår af en orientering til politikerne i regionsrådet i Region Syddanmark på baggrund af reformudkastet til sundhedsreformen.
Regionerne ønsker, at de såkaldte samarbejdsudvalg nedlægges.
Domstolslignende organ
I dag har regionerne et samarbejdsudvalg med lige mange læger og politikere og ud over at drøfte det generelle samarbejde mellem region og læger, får man også sager til afgørelse, der drejer sig om lægernes honorarafregning og ydelsestakster.
Kan parterne ikke blive enige, ryger sagerne videre til Landssamarbejdsudvalget.
Er politikere og læger i Landssamarbejdsudvalget enige, kan der idømmes bøder, gives advarsler og pålæg om tilbagebetalinger og fratagelse af autorisation.
Men der kan også være tale om, at parterne blot finder sammen om en fælles fortolkningspraksis af forskellige ydelser og honorarer.
Kan man heller ikke blive enige her, kan sagerne løbe ud i sandet.
Nu ligger der et forslag om at nedlægge samarbejdsudvalgene, og at uenigheder mellem lægerne og regionen afgøres i et ”domstolslignende” tvistløsningssystem, hedder det i en orientering, som regionsrådet har fået.
Slut med snik-snak
Og det glæder Annette Blynel, medlem af samarbejdsudvalget og regionsrådet for SF.
- Vi har hidtil haft et system, hvor man skal aftale sig til en sanktion. Og hvor den ene part er en interesseorganisation, der tager lægernes standpunkt. Jeg har hele tiden ment, at vi bør have et system, hvor vi følger retssystemet.
- I dag sidder vi tit i situationer, hvor lægerne siger, at de desværre ikke forstod overenskomsten, at det er for kompliceret og giver en undskyldning og tilbagebetaler pengene. Det er for nemt. Vi skal have et mere håndfast system, siger Annette Blynel.
Tungt system
Ifølge lektor i sundhedsjura Kent Kristensen fra Aalborg Universitet er der blevet lyttet til regionerne, når samarbejdsnævnene nu foreslås nedlagt i den nye sundhedsreform.
- Det er et system, som regionerne har opfattet som meget tungt at arbejde med og hæmmer den kontrol, de har med ydelserne hos de praktiserende læger. Jeg tror, man skal se forslaget fra regionerne i lyset af, at man vil have nogle bedre styringsmuligheder over for de praktiserende læger.
- Regionen får mulighed for hurtigt at gribe administrativt ind med sanktioner, som lægerne, hvis de er uenige, så kan indbringe i det nye opmands- eller tvistsystem, siger Kent Kristensen.
Læger beklager
De praktiserende lægers formand i region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, beklager udsigten til, at samarbejdsudvalgene nu nedlægges.
- Det er det eneste sted, hvor vi i dag har mulighed for at tale direkte med politikerne i regionen, og vi taler jo om mange andre forhold end ydelser og honorarer. Vi har andre samarbejdsfora, men det i forhold til sygehusledelserne og direktionen i regionen, siger hun.
Forslaget har allerede været i høring hos de praktiserende læger, der ikke har udtrykt begejstring for forslaget, men Birgitte Ries Møller erkender også, at det ligger udenfor de praktiserende lægers indflydelse at ændre på regionernes ønske.
Unge mænd lavede vanvittig manøvre på Storebæltsbroen med politibil i bakspejlet
kopieret!
Tre unge mænd skal fredag stå ret foran en dommer i Svendborg efter en manøvre, der udsatte dem selv og andre trafikanter på Storebæltsbroen for fare.
Retssagen finder sted mandag den 16. december, mens den hensynsløse kørsel fandt sted i sommeren 2022.
Her kom de tre mænd kørende over Storebæltsbroen med en politibil bag dem. Politiets tilstedeværelse i bakspejlet gjorde tilsyneladende den dengang 18-årige fører nervøs.
Derfor orkestrerede han noget, der minder om et spil twister i en bil, der kørte med 110 kilometer i timen.
Byttede plads
Den 18-årige fik manden på passagersædet til at holde rattet, mens han selv kravlede om på bagsædet og fik passageren på bagsædet til at overtage førersædet.
Alt dette foregik, mens bilen fortsatte ganske slingrende med de 110 kilometer i timen.
Alle tre mænd i bilen er tiltalt for særlig hensynsløs kørsel, da de på den ene eller den anden måde medvirkede, fremgår det af et anklageskrift, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Bilen blev stoppet, og en blodprøve viste, at den oprindelige fører var påvirket af THC, hvilket sandsynligvis er årsagen til, at føreren blev nervøs over politiets tilstedeværelse. Desuden havde han ikke medbragt sit kørekort.
Går efter fængsel
Anklagemyndigheden løfter i anklageskriftet sløret for, at man vil gå efter bøder og fængselsstraffe til de tiltalte. Desuden ønsker anklageren, at alle tre i bilen frakendes retten til at køre bil ubetinget.
Det betyder, at byretten kommer til at behandle sagen som en domsmandssag, hvor to civile skal hjælpe dommeren med at komme frem til en afgørelse.
Det er endnu uvist, hvordan de tiltalte forholder sig til anklagerne mod dem.
Faaborg får millioner til kystsikring
kopieret!
Faaborg skal bruge 40 millioner kroner til at sikre sig mod stormflod, og nu kommer en håndsrækning på 11,1 million fra staten, i form af et tilskud fra en pulje til kystsikring.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Kontant-koks: Kroejer skal køre halvvejs over Fyn for at sætte penge i banken
kopieret!
Når ejeren af Erik Menveds Kro i Bogense skal have sat penge i banken, må han køre til Odense først. Hans bank har nemlig ikke nogen hæveautomater, hvor man kan indsætte kontanter i nærheden. Det frustrerer Jakob Hansen.
Og det er ikke den eneste utilfredshed, han mærker.
- Jeg har bare igennem de senere år bemærket, at servicen bliver mere og mere forringet. Altså for år tilbage, der var det slut med at få byttepenge i banken. Der blev vi bare henvist til et andet firma.
Med den nye model, koster det ifølge Jakob Hansen omkring 200 kroner at få 2000 kroners byttepenge.
- Vi har rigeligt af udgifter i forvejen.
I Danmark har virksomheder pligt til at tage imod kontanter fra deres kunder, men hvis det stod til Dansk Erhverv, blev den ordning skrottet.
En sikkerhedsrisiko
Erhvervsorganisationen kender nemlig godt til virksomhedernes problematik.
- Det her bliver besværligt og potentielt dyrt for de erhvervsdrivende. Alle der driver forretninger ved, at tid er penge, siger Henrik Lundgaard Sedenmark, som er fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed i Dansk Erhverv.
Og så er der en anden ting, der bekymrer fagchefen.
- Der er også et sikkerhedsspørgsmål for de ansatte, for kontanter er stadig interessant for kriminelle. Og hvis de beslutter sig for at røve eller stjæle, må de gå derhen, hvor penge er - og det er ikke længere i bankerne, men ude ved virksomhederne.
Dansk Erhverv har stillet to forslag til at afhjælpe problemet; for det første skal kontantpligten afskaffes, og det skal være op til den enkelte virksomhed, om de vil modtage kontanter. Derudover ønsker Dansk Erhverv sig, at landets banker indgår et samarbejde, så de virksomheder kan indbetale kontanter i flere banker.
Kun tre år efter, at firmaet Ledap, der er en af landets største padel-firmaer, startede op i Danmark, har firmaet valgt at kaste håndklædet i ringen.
Det skriver Finans, som har talt med Mads Ryder, der er administrerende direktør i koncernen.
irmaet, der er ejet af den svenske kapitalfond Triton, har besluttet at forlade det danske marked og lukke sit danske selskab, der driver centrene We Are Padel.
De fleste centre er angiveligt allerede solgt, skriver Finans.
We Are Padel har centre i Nyborg og Svendborg. Hvorvidt disse centre er solgt er uvist.
Nabo til stor brand blev bedt om at pakke taske
kopieret!
Da Heidi Sohnesen kom hjem fra arbejde, udspillede der sig et drama på nabogrunden. Og der gik ikke længe før hun blev inddraget i dramatikken.
Politiet bankede nemlig på, og bad hende forberede sig på en evakuering, da naboejendommen stod i lys lue.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Brandtekniske undersøgelser har været i gang siden slukningsarbejdet blev afsluttet.
Se den vilde video: Øjenvidne hørte kraftige knald ved voldsom brand
Den voldsomme brand, der lige nu foregår i et hus med tilstødende værksted i Nørre Aaby på Vestfyn, har bredt sig til et større metalskur, beretter Local Eyes’ fotograf Frants Johannsen, der er til stede ved branden.
- Jeg hørte nogle kraftige knald derinde fra, så jeg går ud fra, at nogle trykflasker er sprængt i luften, siger han til TV 2 Fyn.
Ifølge øjenvidnet “farer brandfolk rundt om bygningen”, og de har lige nu placereret sig i tre stationer, hvor slukningsarbejdet foregår fra.
- Der er to til tre brandbiler ved hver station, siger øjenvidnet og tilføjer, at brandfolkene benytter haver, der støder op til huset og værkstedet, til slukningsarbejdet.
- Vi kæmper
Ifølge øjenvidnet er der stadig synlige flammer ved huset, og han kan se “røg, der vælter op”.
Han påpeger, at brandfolkene ikke bliver færdige med slukningsarbejdet lige foreløbig. De har “meget travlt”.
- Det ligner dog, at de har nogenlunde styr på hovedbygningen, siger øjenvidnet.
Operationschef hos Trekant Brand Erik Eg oplyste tidligere torsdag til TV 2 Fyn, at 28 brandfolk arbejder på stedet, og det gør de endnu, beretter øjenvidnet.
- Herfra, hvor jeg står, kan jeg i hvert fald tælle 12, siger han.
Tre brandbiler, fire tankvogne, en stigevogn, en slangetender og en drone rykkede ud til stedet.
- Vi kæmper for at bevare huset, sagde operationschef Erik Eg. Værkstedet er "mere eller mindre udbrændt", lød det videre.
Ingen personer er kommet til skade ved branden.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Når slukningsarbejdet er færdigt, skal brandtekniske undersøgelser forsøge at fastslå årsagen.
Anmeldelsen indkom via 112 klokken 13.58.
Hvert tredje stykke fyrværkeri dumper Sikkerhedsstyrelsens tjek
kopieret!
Hvert tredje stykke fyrværkeri, som Sikkerhedsstyrelsen har tjekket forud for nytåret, er fejlbehæftet.
Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
- Det er alt for mange fejl, som vi finder i vores kontroller, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen Nicoline Zederkof Jensen.
Ud af 76 testede produkter har 24 af dem haft så alvorlige fejl, at styrelsen har givet påbud om tilbagetrækning.
Sidste nytårsaften kom 192 personer til skade i forbindelse med fyrværkeri nytårsaften.
34 af de 192 personer fik alvorlige fyrværkeriskader, fremgår det af en opgørelse fra Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital (OUH).
OB-koryfæer snakker om storhedstiden
kopieret!
Podcasten Stemmer fra Ådalen sendte torsdag live fra Storms Pakhus i Odense.
Miraklet i Madrid og andre anekdoter fra OBs storhedstid i 80’erne, 90’er og 00’erne var på programmet, da vært Martin Davidsen havde besøg af den tidligere træner og sportsdirektør Kim Brink og spilleren Carsten Hemmingsen.
Du kan se og høre hele liveudsendelsen her
Supermarked bruger fiktiv gård til at sælge grisekød
kopieret!
Supermarkedskæden Lidl markedsfører sit svinekød under navnet Vilstrupgård.
Men selvom Vilstrupgård faktisk findes, har gården slet ikke nogen dyr og har ikke haft det i mange år. Det skriver TV 2.
Det kød, der ligger i Lidls montrer, kommer altså slet ikke fra Vilstrupgård nær Kolding - og har aldrig gjort det. I stedet stammer kødet fra flere andre gårde.
Ifølge Lidls presseansvarlige, Thomas Sejersen, er navnet Vilstrupgård er et private label. Altså en betegnelse for en supermarkedskædes eget produkt.
- Navnet er et brandnavn - ligesom alle mulige andre brandnavne i hele verden, skriver den presseansvarlige til TV 2.
Årets ord er netop kåret - og på Fyn har vi sagt det meget
kopieret!
'Fedtemøg' er kåret som Årets ord og er det, der bedst karakteriserer 2024. Det skriver Dansk Sprognævn på sin hjemmeside. Det er et særdeles velkendt ord, som vi mange gange i løbet af året har nævnt her på TV 2 Fyn i forbindelse med historier om tilstanden i blandt andet Det Sydfynske Øhav.
I år har danskerne indstillet cirka 150 forskellige ord til Dansk Sprognævn.
Fynsk by får millioner til kystsikring
kopieret!
Der er millioner af kroner på vej til Faaborg-Midtfyn Kommune til gavn for kystsikring og sikring mod stormflod i fremtiden.
Staten sender 11,1 millioner kroner til Sydvestfyn som en del af Statens Kystpulje. Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.
Pengene skal blandt andet gå til en højvandsmur og stormflodsporte, skriver TV 2.
I alt har otte projekter fået del af puljen og er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.
Flere af projekterne kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.
Nu bliver det billigere at køre over Storebæltsbroen - men kun for nogle
kopieret!
Fra årsskiftet bliver det 45 kroner billigere at krydse Storebæltsbroen for både person- og varebiler - hvis du betaler i betalingsanlægget.
Det vil fortsat være billigst at bruge de automatiske løsninger med nummerplade eller brobizz, men forskellen bliver fra årsskiftet mindre.
- Det er godt nyt for dem, der kun sjældent skal over broen i bil og derfor ikke har en automatisk betalingsløsning, siger transportminister Thomas Danielsen i en pressemeddelelse.
Nedsættelsen af kontantpriserne vil forlænge tilbagebetalingstiden på gælden i A/S Storebælt med omkring et år, så Storebæltsforbindelsen forventes at være gældfri i 2035.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her