Kvinde efterlyst - kørt væk i sin helt særlige bil

Hvis du ser en bil med en grøn frø malet foran og bagpå, kan det være en 49-årig efterlyst kvinde fra Langeland.

Fyns Politi har natten til lørdag udsendt en efterlysning på en 49-årig kvinde fra Langeland.

Kvinden er ifølge politiet kørt fra sin bopæl på Langeland fredag aften i sin personbil.

Bilen har registreringsnummer BA42358.

Kendt tv-frø tegnet på bilen

Det drejer sig om en grøn Daewoo Matiz med Muppet-frøen Kermit malet foran og bagpå. Det oplyser vagtchefen hos Fyns Politi.

Der er med andre ord tale om en helt særlig bil med en særligt udseende.

Hvis du ser bilen eller kvinden, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. 

Frøen Kermit er kendt fra Muppet Show - et verdenskendt børne-tv-program og filmserie.
Frøen Kermit er kendt fra Muppet Show - et verdenskendt børne-tv-program og filmserie.
Foto: Don Emmert, Ritzau Scanpix