Langeland farbar igen

Efter en weekend med heftigt snefald og store trafikale problemer, er situationen på Langeland igen normaliseret mandag morgen.

Snerydderne har kørt i døgndrift, og mandag er alle store veje igen ryddet og farbar.

Mange af de mindre veje er også blevet ryddet, og ifølge Falcks vejmand i området mangler kun enkelte småveje at blive ryddet for sne.

Snefaldet har ikke ført til alvorlige ulykker og den rekvirerede mandskabsvognen vil blive sendt hjem igen i løbet af mandag formiddag. Den nåede i følge vagthavende ved Falck ikke at komme i aktion.

Oversigt

    Oversigt