Siden kommunalreformen fra 2007 er driftsbudgettet blevet reduceret med 55 millioner kroner - og 50 stillinger er blevet nedlagt.
- Vi har udtømt de strukturelle muligheder. For eksempel havde vi før kommunalreformen otte skoler - i dag har vi tre. Nu er der kun én vej for os: personalereduktion og færre servicetilbud til borgerne, siger kommunaldirektør Jørgen Christiansen, Langeland Kommune.
Langeland ikke alene
Langt de fleste kommuner forventer at have færre ansatte til næste år. Det viser en undersøgelse, som FTF har lavet.
Den viser, at 7 ud af 10 kommuner regner med, at det kommer til at koste arbejdspladser, hvis de kommunale budgetter skal holdes inden for rammerne.
Kommunerne er nu bange for, at færre ansatte vil betyde en dårligere service overfor borgerne. Det, regner 56 procent af kommunerne med, bliver konsekvensen.
Formand for FTF Bente Sorgenfrey siger, at kravet om nulvækst i kommunerne har tydelige konsekvenser for alle. Når økonomien er stram og servicen forringes, er der brug for nytænkning, påpeger hun.
- De lokale politikere må være åbne omkring det dårligere serviceniveau overfor borgerne og ikke stikke dem blår i øjnene. Det er et politisk ansvar at prioritere - men det er medarbejderne, der møder borgerne i hverdagen, siger Bente Sorgenfrey.
13 procent af de adspurgte kommuner i undersøgelsen regner ikke med at skulle fyre næste år. 16 procent svarer, at de ikke ved, om der bliver færre ansatte.
FTF er hovedorganisation for 450.000 offentligt og private ansatte.