Langeland lider langsom død

Politikerne varsler om økonomisk hestekur for Langeland. Kommunen skal spare rigtigt mange penge, og det kommer til at gøre ondt.

Langeland Kommune holder kun åbent fredag fra klokken 10 til 12, så det er ikke her, der skal skæres. Det skal der til gengæld på stort set alle andre områder.

- Det ser ganske alvorligt ud, for vi kan ikke blive ved med at finde besparelser, fortæller Langelands borgmester Bjarne Nielsen.  

Sidste år var der et underskud på 13,4 millioner kroner, og kommunen har allerede aftalt med Indenrigsministeriet, at de penge skal findes.

Derudover skal kommunen have yderligere 25 millioner kroner fra staten. Hvis staten siger nej til at give pengene bliver kommunen sat under administration, og så ser det rigtig sort ud.

Oversigt

    Oversigt