Langeland på falittens rand

Selvom Langeland i går fik 20 millioner kroner fra Indenrigsministeriet er økonomien særdeles anstrengt. Hvis ikke hele øen skal lukke og slukke, skal der skaffes 25 millioner kroner inden mandag.

176.678 kroner i timen

De 20 millioner kroner, som Indenrigsministeriet har bevilget, er ikke engang halvdelen af det beløb, som Langeland mangler på budgettet.

På mandag skal Sammenlægningsudvalget vedtage budget 2007. Ifølge loven skal det være i balance, og det betyder ifølge borgmester Knud Gether (BL), at der skal skaffes 25 millioner kroner på kun seks dage. Det svarer til, at han skal finde 176.678 kroner i timen fra nu og frem til mandag.

Ingen hjælp at hente i Indenrigsministeriet

Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger til TV 2/FYN: 
- Det må stå for Langeland Kommunes egen regning, at de har lagt budgetter på grundlag af en ansøgning om at få 35 milloner kroner. Jeg har tidligere gjort det klart for Knud Gether, at han under ingen omstændigheder kunne forvente beløb i den størrelsesorden.
 
Lige nu er der kun 142 timer til budgettet skal vedtages. Er pengene der ikke, kaster Knud Gether håndklædet i ringen og overlader den økonomiske styring af Langeland til Indenrigsministeriet.

Oversigt

    Oversigt