Langeland slipper for millionstor asylregning

Det er nu blevet besluttet, hvem der står med regningen i forbindelse med lukningen af Langeland Kommunes asylcentre.

Så skulle den sidste sløjfe på asylområdet i Langeland Kommune være bundet. 

Et omdiskuteret og for nogle bekymrende regnskab for asylområdet i 2016 og 2017 mellem Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune er netop blevet afsluttet. 

- Jeg er meget tilfreds med, at vi nu har afsluttet asylregnskabet for 2016 og 2017 med Udlændingestyrelsen på en måde, så regnskabet for kommunen stort set balancerer, siger Jani Hansen, der er vicekommunaldirektør i Langeland Kommune. 

Det drejer sig om 46,5 millioner kroner, som skulle betales i forbindelse med, at Udlændingestyrelsen lukkede asylcentrene i Langeland Kommune. Styrelsen har nu overtaget regningen, skriver kommunen i en pressemeddelelse. 

Første gang man lukker ned

I december 2016 besluttede Udlændingestyrelsen i forbindelse med udbudsrunden af indkvarteringsområdet af asylansøgerne i Danmark, at Langeland Kommune ikke længere skulle have asylcentre.

quote Vi har haft et godt samarbejde med Udlændingestyrelsen om afslutningen af regnskabet, der har været omfattende grundet områdets størrelse og kompleksitet

Jani Hansen, vicekommunaldirektør i Langeland Kommune

Det var første gang nogensinde, at Udlændingestyrelsen havde valgt at lukke en operatør på asylområdet.

Baggrunden for, at den fynske kommune i 2016 blev fyret af styrelsen, var blandt andet de ledelsesmæssige problemer. Langeland Kommune fik dog en afviklingskontrakt for 2017, så man stille og roligt kunne udfase øens indkvarteringspladser, og beboerne kunne flyttes til andre centre. 

Hos Langeland Kommune forventede man, at samtlige 46,5 millioner kroner ville blive refunderet, til trods for at der ikke fremgik nogen konkret aftale for dette mellem Udlændingestyrelsen og kommunen. 

Balance i regnskabet

Men nu ligger det fast. Styrelsen og Langeland Kommune har nu afsluttet deres mellemværende, og ifølge kommunens vicekommunaldirektør, så er resultatet tilfredsstillende. 

- Vi har haft et godt samarbejde med Udlændingestyrelsen om afslutningen af regnskabet, der har været omfattende grundet områdets størrelse og kompleksitet, fortæller Jani Hansen. 

BDO Rådgivning & Revision, som er dem, der har stået for afviklingen af asylregnskabet, har vurderet, at kommunen har belæg for at have brugt omkring 378,3 millioner kroner i 2016 og 2017 i forbindelse med driften af asylområdet. 

Dog er der enkelte tilfælde, som kommunen har knyttet til asylområdet, der ikke skal betales af Udlændingestyrelsen. Det svarer til omkring 200.000 kroner. 

Sex-overgreb, masseslagsmål og en borgmester med hukommelsesproblemer

Langeland begyndte som asyl-operatør tilbage i 2011 med Asylcenter Holmegaard. 

Dengang var håbet, at  asylcentrene ville bringe arbejdspladser og mere liv til øen. 

Men i juli 2016 begyndte billedet af Langeland som succesfuld asyloperatør at krakelere, da TV 2/FYN kunne afsløre massive problemer på kommunens børnecentre. 

Blandt andet natlige fester på centrene og en fodboldkamp, der udviklede sig til et masseslagsmål med op mod 100 asyldrenge. 

Den 1. august 2016 kom det frem, at politiet sigtede to unge fra Børnecenter Tullebølle for voldtægt - og tre andre for seksuelle krænkelser på Langelandsfestivalen. 

Den 26. oktober samme år chokerede Langelands borgmester med meldingen om, at to kvindelige medarbejdere på Børnecenter Tullebølle var politianmeldt for seksuelle overgreb på flere drenge. Det resulterede i, at Tullebølle lukkede, og asylansøgerne blev forflyttet til andre centre. 

Og i december 2016 kom det frem, at den daværende borgmester på Langeland Bjarne Nielsen (V) flere gange havde undladt at informere Udlændingestyrelsen om problematiske forhold på asylcentrene. 

Oversigt

    Oversigt