Langeland udskyder ny skolestruktur

Kommunalbestyrelse på Langeland afholder ekstraordinært møde tirsdag 25. marts for at udskyde ny skolestruktur til 2010.

På kommunal-bestyrelsens møde 12. november 2007 blev det ellers besluttet at indføre en ny skolestruktur fra 1. august 2009.

I den nye struktur skal 3 skoler og 3 skoledistrikter dække hele Langeland Kommune.

Men nu viser det sig, at planen ikke kan gennemføres på så kort tid.

Kommunen har spurgt undervisningsministeriet om de må udskyde planen til 2010, uden at der gennemføres en ny høringsrunde. Og det har ministeriet sagt god for.

Efter planen skal der opføres en ny skole ved Rudkøbing med 0. til 10. klasse, specialklasseafdeling samt SFO.
 
Snøde skole får 0.-6. klasse samt SFO og Humble Skole får 0.-6. klasse med SFO. Strynø Skole får 0. - 4. klasse samt puljeinstitution.
 
Beslutningen om at Magleby Skole skal lukkes allerede i august i år fastholdes i det nye forslag som kommunalbestyrelsen skal tage stilling til tirsdag.

Læs mere

Oversigt

    Oversigt