I det fynske folks tjeneste

Langelands ungdom er underuddannet

I ni ud af de ti fynske kommuner er andelen af de 25-34-årige uden uddannelse klart over landsgennemsnittet. På Langeland er knap hver tredje ikke kommet videre end 9. klasse.

00:49

På Langeland er knap hver tredje ung mellem 25 og 34 ikke kommet videre end 9. klasse. En af dem er Kristen Hesselberg. Han bliver snart 25 år og er jobsøgende. Video: Sune Jørgensen / Morten Albek (fotograf)

Ni ud af ti fynske kommuner halter efter, når det gælder om at få unge mellem 25 og 34 år videre i uddannelsessystemet, fremgår det af en rapport fra Region Syddanmark.

Andelen af unge, der nøjes med en grundskoleuddannelse, er højere end landsgennemsnittet i alle fynske kommuner - på nær Odense.

Man skal enten til Svendborg eller Odense

Suzie Jensen, Langeland

Værst står det til på Langeland, hvor knap hver tredje ung mellem 25 og 34 ikke kommer videre end 9. klasse.

Og det er ikke så godt, fordi et lavt uddannelsesniveau koster millioner af kroner i livsindkomst for den enkelte - og giver færre penge til velfærd. 

Læs også Køer skal få den forsvundne hasselmus tilbage

En af dem er Kristen Hesselberg. Han bliver snart 25 år og er jobsøgende.

- Arbejdsgiverne vil godt have, at du har papir på uddannelserne, og at du har taget alle de ting, du skal tage. 

- Det er også fint nok, og jeg kan også godt forstå det. Det er bare svært nogle steder, medmindre du bor inde i en storby, hvor du har adgang til mere eller mindre alle de institutioner, du har brug for, siger Kristen Hesselberg og tilføjer, at de offentlige transportmidler er en vigtig ting i den forbindelse.

- Eller at du har adgang til tog og andre ting, som kan få dig hen til de steder, hvor du skal hen og tage uddannelser. Herovre har du bussen.

Kristen Hesselberg forstår godt, at statistikken ser ud, som den gør, og han mener, at der god grund til at gøre noget ved situationen.

- Der er mange, der godt kunne bruge at komme videre i det system, og måske også har brug for en hjælpende hånd til at gøre det, men som vil være rigtig gode, når de først får den hånd og kommer videre.

Kristen Hesselberg støttes af 25-årige Suzie Jensen, der siger, at der ikke er mange muligheder på Langeland.

- Man skal enten til Svendborg eller Odense, konstaterer Suzie Jensen, der ligesom Kristen Hesselberg har grundskolen som højeste uddannelse. 

Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke?

Kristen Hesselberg, Langeland

Men Suzie Jensen har taget konsekvensen og har valgt at flytte til Nyborg. Her vil hun læse til tømrer, og med bopæl i Nyborg vil det øge hendes chancer for en læreplads.

- Så kan mine børn også se op til mig, og se at det faktisk er vigtigt, at man får sin uddannelse, at man kommer gennem skolegangen og får sine afgangseksamener, siger Suzie Jensen.

Konsekvenser for den enkelte og for samfundet

Ifølge tidligere lektor på Center for Landdistriktforskning på SDU Villy Søgaard er det et problem, når ikke flere har længere uddannelse end grundskolen. Og det kan have konsekvenser - både for den enkelte og for samfundet.

- Generelt er det sådan, at hvis man ikke har ret meget uddannelse, så får man en væsentlig lavere disponibel indkomst, end hvis man har en længere uddannelse.

- Det betyder, at ens skattebetalinger er lavere, siger Villy Søgaard.

Men der er da også positive takter for Langeland Kommune, tilføjer den tidligere lektor:

- Der er mange, der får en erhvervsfaglig grunduddannelse eller en erhvervsfaglig uddannelse i det hele taget.

- Og det, man kunne håbe på, har man set mange andre eksempler på, at folk med netop en erhvervsfaglig baggrund, nogle gange har startet virksomheder.

Læs også Lars har knækket koden for bevægelse i undervisningen

Egen virksomhed ligger ikke lige for hos Kristen Hesselberg, men han har flere gange overvejet, om han bør læse videre.

- Jeg kunne godt finde på det, hvis muligheden bød sig, og jeg også var motiveret for det. Det kræver ligeså meget, at du motiveret for at gennemføre det.

- I øjeblikket er der alt for meget andet jeg skal jonglere med, konstaterer Kristen Hesselberg.

Men første skirdt bliver dog at finde et job, for den 25-årige langelænder. Og selvom det endnu er uvist, om han selv kommer videre end grundskolen, så håber han, at flere uddannelsestilbud vil finde vej til øen.

- Jo flere tilbud der er, jo bedre er det for de unge generelt, så hvorfor ikke, spørger Kristen Hesselberg.

Politisk debat om uddannelserne

Der er politisk holdningsforskel mellem regeringen og oppositionen, når det handler om uddannelse.

Dansk Folkeparti tror på øget adgang til uddannelser via øget kollektiv trafik, mens Socialdemokratiet vil flytte uddannelse ud decentralt - ud til for eksempel Langeland.

Herunder kan du se de fynskvalgte folketingsmedlemmer Bjørn Brandenborg (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DF) diskutere problematikken.

02:52

Bjørn Brandenborg (S) og Jens Henrik Thulsen Dahl (DF) diskuterer uddannelser.

Luk video