Lidl på Langelandsfestival

25.000 gæster på Langelands Festival kan i år for første gang se frem til at købe dagligvarer ind under festlighederne.

Dagligvarekæden Lidl kommer til at give indkøbsmulighed til de mange festivaldeltagere på Langeland i et 600 kvadratmeter stort telt på pladsen.

I Lidl's 600 kvadratmeter store festivalbutik vil man både kunne finde kølediske, frysebokse og friskbagt brød.

Det er første gang, at en dagligvarekæde forsøger sig med så stor en butik på en festival, og Lidl's direktør, Finn Tang, glæder sig til at møde kunderne på en ny måde:

- Langelandsfestivalen er Danmarks største familiefestival, og vi har også rigtig mange børnefamilier som kunder, så det er et godt match at møde dem i andre omgivelser end den travle hverdag.

Oversigt

    Oversigt