Nyt udrejsecenter skal hovedsagligt være for kriminelle

Omkring 130 personer skal opholde sig på det nye udrejsecenter på Langeland. Størstedelen af dem er udviste kriminelle.

Et udrejsecenter for blandt andet udviste kriminelle bliver placeret på det sydlige Langeland.

Det har udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) netop bekræftet på et pressemøde. 

- Vi har købt en ejendom på det sydlige Langeland i weekenden. Den ejendom skal være en erstatning for den tidligere regerings plan om et udrejsecenter på øen Lindholm i Vordingborg Kommune, siger Mattias Tesfaye. 

Det nye udrejsecenteret bliver placeret i det tidligere asylcenter Holmegaard ved Langelandsfortet lige uden for Bagenkop. Det skal efter planen være klar til brug om et års tid.

Ifølge ministeren skal udrejsecenteret på Langeland huse omkring 130 personer. Langt størstedelen er kriminelle, der er udvist, men der er skal også være personer op tålt ophold. 

Grupper skal skilles

I dag findes der et udrejsecenter i Midtjylland, hvor alle personer, der er udvist bor. Kærshovedgård hedder det, og ministeren mener, at det er en mere holdbar løsning at få delt de grupper, der nu bor sammen på Kærshovedgård. 

Udrejsecenter Kærshovedgård vil fremover være indkvarteringssted for enlige afviste asylansøgere og par uden børn.

Med dagens melding vil regeringen altså skille de forskellige grupper ad, så blandt andet kriminelle, er er udvist, nu skal opholde sig på Langeland. 

Der været 59 sigtelser og 79 anmeldelser ved centeret i Midtjylland.

Fakta om planerne for Holmegaard

- Jeg forstår borgmesteren på Langeland, og jeg forstår utrygheden. Der findes ikke et perfekt sted til et udrejsecenter, men vi har vurderet, at Langeland er den mindst dårlige løsning, siger Mathias Tesfaye.

Derfor har borgmester Tonni Hansen (SF) inviteret Mattias Tesfaye til den sydfynske ø, som han besøger torsdag. 

Mattias Tesfaye oplyser også på pressemødet, at der vil være seks betjente til stedet på det nye udrejsecenter døgnet rundt, ligesom der også kan blive tale om ekstra beskyttelse af beboerne i lokalområdet. For eksempel kan den lokale Brugs få støtte til en vagt, hvis der er brug for det.

Oversigt

    Oversigt