Økseterrorist skal bo på udrejsecenter på Langeland

Personen, der blev dømt for at angribe Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, er en af dem, der fremover skal bo på det nye udrejsecenter i Holmegaard på Langeland.

Integrationsminister Mathias Tesfaye bekræftede på dagens pressemøde om det nye udrejsecenter på Langeland, at den mand der i 2012 blev dømt for terror fordi han angreb Muhammed-tegner Kurt Westergaard skal sidde på udrejsecentret.

Svaret kom da journalist Asger Juhl fra mediet "Den Uafhængige" konkret spurgte ind til, om den dømte skulle sidde på udrejsecentret. 

Asger Juhl spurgte også ind til, hvor mange andre dømte terrorister, der skal sidde på udrejsecentret, men her afviste integrationsministeren at svare, med henvisning til, at han ikke ville svare på konkrete sager eller, at der kan være fortrolige oplysninger, som han ikke kan svare på i offentlighed. 

Integrationsministeren understregede på pressemødet, at der i forbindelse med udrejsecentret bliver sat flere penge af til polititilstedeværelse, og samtidig bliver der sat penge af til, at naboer kan søge penge til at forbedre sikkerheden.

Oversigt

    Oversigt