Som retsmediciner har man på bogstaveligste vis at gøre med liv og død hver eneste dag. I 45 år har retsmedicin været en grundpille i livet, både fagligt og personligt, for professor emeritus Jørgen Lange Thomsen.
Ganske vist er han med sine 75 år nu pensioneret, men lige passioneret af den grund. Retsmedicinen er nemlig en evig ansporing til at leve bedre og frygte døden mindre.
Han har skrevet en række bøger om sit fag, seneste skud på stammen er "Liv og død - En retsmediciner ser alt". Heri gennemgår han en række sager, som har gjort stort indtryk, og hvor hans arbejde ofte har ført til domfældelse af en morder.
Bogen består af fortællinger om konkrete, men anonymiserede, sager - samt en gennemgang af retsmedicinens historie.
Savlende kærlighed
Jørgen Lange Thomsen tager imod med stærk kaffe i sommerhuset på Langeland. Den lyseblå skjorte er nystrøget, og de sorte fløjlsbukser mærket af savlende kærlighed fra den tonstunge Berner Sennenhund Saxo. Den samme skæbne overgår hurtigt gæsterne. Saxo har så meget savl, at han ubesværet kan slynge det flere meter hen ad græsset.
At blive tilsnasket af en kærlig kæmpehund bør man dog ikke anse for et problem. Slet ikke efter læsning af Jørgen Lange Thomsens bog, hvor en af fortællingerne netop har en hund i en central rolle. En mand findes død og skambidt. Hans hund er tilstede. Men hvordan er manden død? Har hunden virkelig dræbt ham? Jørgen Lange Thomsen blev tilkaldt og løste mysteriet.
Vi skal være bevidste om, at pludselig er vi væk, og måske fik vi ikke sagt det, vi skulle. Lige om hjørnet venter døden.
I samtlige 11 fortællinger hidkaldes Jørgen Lange Thomsen til dødsfald eller overgreb, som ikke umiddelbart er gennemskuelige. Det er en hverdag og et liv, der for mange kan synes makabert, voldsomt eller ligefrem ubærligt. Men Jørgen Lange Thomsen har høstet stor menneskelig indsigt af sit lange liv med retsmedicin, og det vil han gerne give videre.
- Retsmedicin er så fuld af viden om, hvordan mennesker lever og dør. Det er en viden, som jeg gerne vil give fra mig. Faget har lært mig meget og givet mig en viden om, hvordan jeg synes, at vi skal være over for hinanden. Vi skal være bevidste om, at pludselig er vi væk, og måske fik vi ikke sagt det, vi skulle. Lige om hjørnet venter døden, siger Jørgen Lange Thomsen.
Liv og død
Kan 45 år med retsmedicin gøre en erfaren professor emeritus fortrolig med døden? Når det gælder egen død, så ja. Men ikke når det gælder børnene.
- Jeg kan ikke slutte fred med tanken om, at mine børn kan dø. Når jeg har sager med børn, der dør, så har jeg meget svært ved at slippe det og få det ud af mit system.
- Når det gælder min egen død, har jeg personligt haft meget svært ved tanken om at skulle dø. Men min egen død bliver mere acceptabel, jo tættere den kommer på. Jeg er mindre panikangst og vågner ikke længere om natten og tænker på, at jeg skal ned i den kolde jord og spises.
Min egen død bliver mere acceptabel, jo tættere den kommer på. Jeg er mindre panikangst og vågner ikke længere om natten og tænker på, at jeg skal ned i den kolde jord og spises.
- Jeg vil så gerne tro. Tro, at der noget bagefter. Der hjælper det faktisk at være retsmediciner. Alle de mennesker som man ser gå forud for en. Det er et vilkår at ende der en dag. Så er det dig, som de står og synger om i kirken. Så må det være sådan, siger Jørgen Lange Thomsen.
Retsmedicin er livsbekræftende
Selvom døden fylder massivt for en retsmediciner, så giver jobbet også en øget glæde ved livet.
- Retsmedicin er enormt livsbekræftende. Man lærer, at døden er en del af livet. Man lærer at sætte pris på livet, og at gøre de ting, som er gode og rigtige og vigtige. Man lærer at være ordentlig over for hinanden og at elske hinanden - såvidt man nu kan vælge at gøre sådan noget. For pludselig kan det være for sent.
- Man lærer noget om, hvad der ligger under overfladen og kommer frem i de krisesituationer, som ofte bliver afdækket i retsmedicin. Som for eksempel i afskedsbreve, hvor man kan lære utroligt meget om mennesker. De handler stort set altid om kærlighed. Om hvor meget de elskede de efterladte og prøvede at forsikre dem om, at det ikke er deres skyld, og de skal ikke have dårlig samvittighed, siger Jørgen Lange Thomsen.
Retsmedicin er enormt livsbekræftende. Man lærer, at døden er en del af livet. Man lærer at sætte pris på livet og at gøre de ting, som er gode og rigtige og vigtige.
Monty Pythonsk humor
På trods af den indbyggede gru i arbejdet som retsmediciner, så smiles der også på jobbet.
- En mand skrev i sit afskedsbrev: "Jeg vil ikke leve mere, fordi min kone er blevet så grim". Det er jo lidt sjovt, og der er altså sjove ting ved retsmedicin, det må vi indrømme. Selvom vi ikke står og griner ad folk og bevarer værdigheden, så er der pudsigheder undervejs. Det bliver til en Monty Pythonsk humor, som vi dyrker en smule. Til en vis værdighedsgrænse.
Påsken er min yndlingshøjtid. Budskabet er så dejligt, og så prøver jeg at tro på opstandelsen. Det vil jeg så gerne tro på, så jeg labber det i mig.
Ingen påskeæg
Påsken er retsmedicinerens yndlingshøjtid. Det er i hvertfald Jørgen Lange Thomsens yndlingshøjtid, siger han.
- Budskabet om syndernes forladelse og et evigt liv er så dejligt, og så prøver jeg at tro på opstandelsen. Jeg hørte én sige, at uden opstandelse er der ingen kristendom. Vi skal tro på, at vi har et evigt liv. Det vil jeg så gerne tro på, så jeg labber det i mig og nyder påsken.
- Påsken er for mig det helt store. Også selvom jeg ikke får nogen gaver. Jeg får heller ikke påskeæg mere, griner Jørgen Lange Thomsen lunt.
