Den danske kulturarv er spændende - så spændende at nogle tager den med hjem. Det oplever de på Langelandsfortet i Bagenkop, hvor gæster tager værktøj med midt i åbningstiden og stjæler gamle effekter fra museets udstilling.
Det er langt over drengestreger. Det er jo gemene tyverier
Museet har blandt andet fået stjålet et kikkertsigte til en kanon, et ur fra en ubåd, små pærer og kontakter og en 800 kilo tung skrue fra en ubåd. Skruen blev taget en nat, mens alle de andre ting er blevet fjernet midt i åbningstiden.
- Det er langt over drengestreger. Det er jo gemene tyverier, og hvad formålet er med de her fjernelser af vores genstande, det kan jeg simpelthen ikke lige sige dig, siger Peer Henrik Hansen, der er museumsdirektør for Koldkrigsmuseum Langelandsfort, til TV 2/Fyn.
- Det er jo en kæmpestor skibsskrue, der er blevet stjålet. Det er et relativt stort optisk kikkertsigte til en af vores store kanoner. Det er et stort og ret godt sikret ur nede fra vores ubåd, som var boltet fast til loftet. Det har folk af uransagelige årsager valgt at skrue løs og tage med sig.
Ligesom en bil uden rat
Selvom det for mange kan lyde som om, at det ikke er så mange ting, der er blevet stjålet fra Langelandsfortet, så er der tale om vigtige ting med stor betydning.
- Når man har fjernet uret eller kikkertsigtet, så har man jo også lige pludselig gjort genstanden ukomplet, hvis du kan sige det sådan. For det kan godt være, at folk ikke ser det sådan, men ubåden er en helhed med alt dens indhold, fortæller Peer Henrik Hansen og fortsætter:
Det bedste ville jo være, at folk kommer og afleverer de her genstande til os igen. Der skal ikke være nogen sure miner, hvis der er nogle, der kommer med henholdsvis kanonsigtet og uret.
- Det vil være lidt ligesom at vise en bil frem, og du havde fjernet rattet eller dækkene eller hvad det nu måtte være. Det er jo ikke helt det samme, når den ikke er komplet.
Der er salg i de gamle ting
Et kanonsigte, et ur fra en ubåd og en 800 kilo tung ubådsskrue er ikke lige ting, som man ville kunne bruge der hjemme, men alligevel er der tale om salgbare ting. Museumsdirektøren fortæller, at der er et helt marked for koldkrigsting.
- Der er helt sikkert et undergrundsmiljø, hvor de her ting, de florerer, og hvor alt er til salg. Det kan man jo se på facebook, hvis man ved, hvor man skal lede. Der er undergrupper derinde, der sælger alt fra uniformsmærker til you name it - det er lige før, at jeg vil sige våben, men det har jeg dog ikke set, fortæller han.
Kom og aflever det tilbage!
Museumsdirektøren er ikke i tvivl om, at den tunge, store ubådsskrue er væk for altid, og at den nok ikke lige kommer tilbage til sin rette ejermand. Men han håber stadig på, at alle de andre ting kunne komme tilbage til Bagenkop.
- Det bedste ville jo være, at folk kommer og afleverer de her genstande til os igen. Der skal ikke være nogen sure miner, hvis der er nogle, der kommer med henholdsvis kanonsigtet og uret. Skruen, er jeg bange for, er væk for længst, men de andre ting tager vi gerne imod med kyshånd, siger den håbefulde direktør.
