Rådhuset i Rudkøbing solgt til kirken

Rudkøbings gamle rådhus er blevet solgt til kirken. Den fredede rådhusbygning har længe stået tom og forsømt hen på Torvet i Rudkøbing til stor ærgelse for byens borgere.

Men nu har Rudkøbing-Simmerbølle Sogn købt rådhuset for at indrette det til sognehus.

Rådhusbygningen bliver også hjemsted for provstikontoret for Langeland - Ærø.

Det gamle rådhus blev nærmest Danmarks-berømt i biograferne da 100 nøgne mænd på torvet foran rådhuset var statister i filmen Hjemve.

Langeland Kommune solgte rådhuset i 2008 til et ejendomsselskab fra Ålborg.

Oversigt

    Oversigt