Reparation af Langelandsbroen holder lang juleferie

Vejdirektoratets igangværende renovering af Langelandsbroen holder pause henover jul og nytår.

Der bliver ikke arbejdet på Langelandsbroen mellem jul og nytår. Det skriver Vejdirektoratet torsdag morgen i en pressemeddelelse.

Dermed vil trafikken over broen, som i den seneste tid har været styret af et signalanlæg, for en stund vende tilbage til det normale.

Julepausen i arbejdet på broen varer i tre uger fra onsdag den 19. december til mandag den 7. januar, hvor arbejdet forventes genoptages, hvis vejret tillader det.

I de tre uger vil der være normal trafik for alle trafikanter henover broen. Det er dog en stakket frist, for når arbejdet genoptaget igen i januar, så vender den midlertidige lysregulering også tilbage.

Det samlede arbejde, som blandt andet omfatter betonreparationer og beskyttelse af broens stålkonstruktioner, ventes at vare til slutningen af 2019.

Oversigt

    Oversigt