Risiko for oversvømmelser? I Lohals har de sikret sig mod stormflod

Jan Ulrik Nielsen stablede tidligere sandsække langs kyststrækningen på strandvejen i Lohals, når der var udsigt til storm. Nu holder et dige vandet ude, når stormen raser, og vandlinjen rejser sig. Det tog tæt på 12 år for ham og naboer i området at blive enige om den sikring af husene.

En adresse tæt på kysten er attraktiv, men med udsigten til havets beroligende vuggen følger også udsigt til flere oversvømmelser, når stormflod fremover bliver et hyppigere fænomen på grund af klimaforandringer. Det viser en ny undersøgelse fra DMI's klimaatlas. Derfor skal der findes løsninger på de problemer, der følger i kølvandet på den støt stigende vandstand. 

I Seden Strandby tæt på Odense mærker de allerede konsekvenserne af udviklingen. Her har borgerne og Odense Kommune også i årevis arbejdet på en løsning, men uden held. Derfor er det nu alene op til kommunen at finde løsningen, og borgerne venter stadig.

- Kommunen er meget lidt meddelsom om, hvad status er. Derfor ved vi endnu ikke, hvor vi står, fortæller Anders Brændholt Rasmussen fra grundejerforeningen i Seden Strandby.

På Langeland har situationen udviklet sig stik modsat. Her har borgerne i fællesskab med Langeland Kommune fundet en løsning. Derfor er der i dag et digelag ved Nordstranden i Lohals og et dige, der beskytter beboerne mod fremtidige oversvømmelse - i hvert fald i nær fremtid.

Kodeordet for den løsning var fællesskab og et fornuftigt samarbejde.

En Ildsjæl

Det startede hos Jan Ulrik Nielsen, der har sommerhus ved Nordstanden. 

Han husker særligt en af de mere voldsomme stormfloder en novemberdag i 2006. En storm, der ikke alene oversvømmede stranden og grundene ved Nordstranden i Lohals, den fik også vandet til at stige inden døre hos flere beboere i området.

- Der var huse, hvor vandet stod i op til en halv meters højde inden for.

Derfor begyndte han og andre i området at arbejde for, at beboerne i fællesskab ville investere i et dige. 

Svært når alle skal betale

Det var, som antallet år, der gik fra ide til projekt, også antyder. Der er mange interesser på spil, og med penge involveret kan det nemt trække ud. Det var svært at blive enige om, hvor meget de enkelte lodsejere hver især skulle betale.

Det fik dog ikke Jan Ulrik Nielsen til at kaste håndklædet i havet. Han kæmpede videre. Og endnu en storm i 2013 med en vandstigning på mere end halvanden meter fik beboerne til endelig at blive enige om, hvor meget de ville betale.

- Jeg er vokset op her, og min mor boede stadig i huset i 2006. Derfor havde jeg og har en stor veneration for området, og så var det nok min iværksætterlyst, der fik mig til at arbejde meget for sagen, forklarer Jan Ulrik Nielsen.   

Han havde også en fordel. Han er uddannet arkitekt og kendte de eksperter, der skulle spørges til råd i forbindelse med byggeriet, og så havde han kontakt til de entreprenører, der kunne komme med de bedste tilbud.

Bølgerne slår ind over et af de diger, som nu er blevet forstærket siden stormen i 2006. Privatfoto
Bølgerne slår ind over et af de diger, som nu er blevet forstærket siden stormen i 2006. Privatfoto

En anden afgørende fordel var et samarbejde med Langeland Kommune, der ejer en grund med en toiletbygning og den anlagte vej i området. Det betød, at de også var lodsejere i området og dermed skulle være en del af løsningen.

Og sidst men absolut afgørende var det, at kommuner i efteråret 2018 overtog ansvaret med at give tilladelser til kystsikring fra Kystdirektoratet.

- Vi var blevet enige om en fordelingsnøgle, og vi var klar med vores ansøgning om etableringen af et dige i samarbejde med kommunen på den dato, de de overtog ansvaret, fortæller Jan Ulrik Nielsen.

Kommunen som medspiller

Dermed blev diget i Lohals det første, der blev godkendt i Langeland Kommune - og muligvis et af de første i landet - efter Kystdirektoratet overdrog det ansvar til kommunerne.

Astrid Ejlersen, biolog ved Langeland Kommune, var med til at indgå aftalen med digelaget i Lohals. Det var især vigtigt for kommunen, at borgerne var enige om, hvad der skulle ske, for at det kunne lade sig gøre.

- Der var en enig gruppe af lodsejere, som søgte samlet, de havde økonomien på plads. De havde også selv undersøgt hos kystdirektoratet, om den løsning, de foreslog, var gangbar. Det hører også med til historien, at vi godt var klar over behovet for højvandssikring. Det så vi i 2006. Derfor var kommunen meget interesseret i at indgå i samarbejdet med lodsejerne, forklarer hun.

Jan Ulrik Nielsen er i gang med tromlen tilbage i marts 2019, hvor diget blev til i et fællesskab mellem naboer og Langeland Kommune. Privatfoto
Jan Ulrik Nielsen er i gang med tromlen tilbage i marts 2019, hvor diget blev til i et fællesskab mellem naboer og Langeland Kommune. Privatfoto

Derfor fremhæver hun også samarbejdet og iværksætterånden i Lohals som noget andre kan lære af, hvis de står med udsigt til at blive ramt af stormflod.

- Det her er et superfint eksempel. Jeg mener, at nøglen her var én person, de andre havde tillid til og som kunne skabe et fællesskab. Det var også en som havde viden og kræfter til at trække læsset. Det var afgørende, forklarer Astrid Ejlersen.

Værdien af din bolig falder

I fremtiden bliver det også afgørende, at huseejere sikrer deres bolig, hvis den er udsat for stormflod eller på anden måde rammes af den stigende vandstand, som verden ifølge DMI's klimaatlas vil opleve fremover. 

En ny undersøgelse fra Nationalbanken har netop slået fast, at værdien af dit hus falder med seks procent, hvis der er udsigt til, at huset kan blive blive ramt af oversvømmelser.

Klimasikring er derfor blevet en ny ekstra dimension sammen tilstandsrapport og energimærkning, som købere kigger efter i sømmene, når de kigger efter ny bolig.

Det fortæller Jørgen Munksgaard Rasmussen, fagekspert og økonomisk redaktør fra Bolius.

- Vi hører, at mæglerne oplever, at flere købere spørger om netop det. Derfor har vi også en guide til, hvordan du sikrer din bolig mod den slags, fortæller han.

Her kan du tjekke om din bolig er i risikozonen og finde gode råd.

I Lohals på Langeland er beboerne heller ikke helt færdige med at sikre sig mod fremtiden og mod havvand indendøre.

- Vi har i området i dag en sikring op til minimum to meter, og på jorddiget mod stranden 2.45 meter, som er den højde, vi fortsat arbejder på at opnå på den resterende del. Det forventer vi at nå inden for en kortere årrække. Med det skulle vi være sikret mod de værst tænkelige scenarie, fortæller Jan Ulrik Nielsen.