Sejrrige langelændere: Hit med Holmegaard

Kræfter på Langeland arbejder på, at statens køb af Holmegaard ikke har været forgæves.

Der er ikke kun glæde og lettelse på Langeland over, at regeringen tirsdag aften droppede at etablere et udrejsecenter for 130 afviste, kriminelle asylansøgere på Holmegaard ved Bagenkop.

Efter en uges kamp er der også optimisme og kræfter til at se fremad og se muligheder i Holmegaard.

- Det her giver anledning til at få nye idéer på banen til, hvad Holmegaard kan bruges til, siger Ulrik Bremholm.

Han er landmand i Bøstrup og uddyber sin optimisme:

- Jeg synes, vi skal kigge ind i, at turisme er et vækstområde, og noget af det, der skal understøtte den vækst, er aktiviteter på turismeområdet.

- Der må være nogle muligheder, der kan bores ud med henblik på at skabe en afkastgivende aktivitet, siger Ulrik Bremholm og inviterer interesserede til at lave en gruppe, der kan se på mulighederne.

Ulrik Bremholm ser gerne, at en gruppe sætter sig sammen og ser på mulighederne for Holmegaard.
Ulrik Bremholm ser gerne, at en gruppe sætter sig sammen og ser på mulighederne for Holmegaard.
Foto: Morten Albek

En af dem, som allerede har meldt sig, er Langelandsfortet, hvor museumsleder Peer Henrik Hansen tidligere onsdag over for TV 2 Fyn tilkendegav, at man var klar.

Men hvem skal betale?

- Det her handler jo i princippet om 1.038 kroner for den langelandske gennemsnitlige borger, så det er ikke nogen umulig opgave, siger Ulrik Bremholm.

Han er ikke bleg for at lægge mere end 1.038 kroner på bordet.

- Det er altid farligt at sige, hvor stor en pose penge skal være, men jeg vil helt klart gerne være med til som erhvervsdrivende at understøtte det her med en pose penge, siger han.

- Vi nok finde et godt formål til den

Morten Skovhus, der den seneste uge har været primus motor i den folkelige protest mod udrejsecenteret, er ligesom Ulrik Bremholm også lettet over de droppede planer.

Men helt rolig er han ikke. Staten ejer jo Holmegaard.

- Så længe Holmegaard er i en ordentlig tilstand, er der i hvert fald mange, der frygter lidt, at det kan komme i spil til et eller andet igen.

- Jeg tror, at det er den skepsis, der er kommet over for politikerne.

- Nu er den her (asylcentret, red.) helt sikkert sparket væk - i denne omgang. Men hvad bliver det næste? Hvad finder man så på?

- Hvis man ejer en bygning, så vil staten jo på et eller andet tidspunkt finde et andet formål til den.

- Vi synes jo bare, at de kan sælge den tilbage til Langeland. Er det så ikke bare at få det gjort? Så skal vi nok finde et godt formål til den.

Morten Skovhus.
Morten Skovhus.

Støtte fra Christiansborg

Den tanke får opbakning hos Karsten Hønge (SF) på Christiansborg. Han mener, at der en fantastisk mulighed for at indgå et samarbejde med Langeland Kommune om at overtage bygningerne på lempelige vilkår.

- Det kunne virkelig blive et løft for Langeland, som får et sted, der kan være et besøgscenter, måske for natur, eller det kan være et sted, hvor man kan opleve noget kultur.

- Det kan være et sted, der kan være med til virkelig at løfte et område, der jo netop er på vej op. Men det går jo langsomt, fordi Langeland er stedet, hvor man kører på pumperne økonomisk og socialt.

- Derfor kunne det virkelig være noget, der kunne rykke Langeland fremad, så det ville være en super ide, hvis staten rækker en hjælpende hånd til Langeland, siger Karsten Hønge.

Så hele den her sag kan faktisk ende som noget godt for Langeland?

- Hvis vi griber det rigtigt an, så vil den her sag om et udrejsecenter på Sydlangeland ende utroligt godt for lokalsamfundet, og det er altså en kommune, som kæmper for at komme op at stå på benene.

- De gør meget selv på Langeland, men det her fantastiske bygningskompleks kan altså virkelig bruges på en måde, der kan være med til at glæde både langelænderne og de turister, der kommer der til, siger Karsten Hønge.

Oversigt

    Oversigt