Langelandsfestivalen, som sidste år var ramt af konkurs, er nu igen på rette kurs. Både den ny ejer, gæsterne og de lokale foreninger drager søndag hjem med smil på læben.
- Der er ingen tvivl om, at den første festival kommer til at koste os adskillige millioner, indrømmer ejeren, Allan K. Petersen. Han betragter dette års milliontab som en investering, men han lægger ikke skjul på, at festivalen senest om tre år skal give overskud.
Arrangørerne melder om en rolig festival med kun glade og feststemte mennesker.
De lokale foreninger ligger 10% efter i indtjening i deres boder i år, men de er alligevel godt tilfredse og fortrøstningsfulde.