Sydfyn og Langeland smutvej til Femern

Svendborg og Langelands kommuner har i dag fået foretræde for Folketingets trafikudvalg for at præsentere deres projekt 'Fra omvej til Smutvej'.

Svendborg og Langeland Kommuner præsenterede udvalget for deres projekt 'Fra omvej til Smutvej', der er et forslag til at koble et 'vestdansk' ben på Femern Forbindelsen.

Ideen er at styrke infrastrukturen fra Svendborg og Sydfyn over Langeland og Lolland til Femernforbindelsen. Det vil være en regional udviklingsmotor for Sydfyn og samtidigt styrke Femernforbindelsen, mener de to borgmestre - Knud Gether, Borgerlisten, fra Langeland og Lars Erik Hornemann, Venstre fra Svendborg.

Svendborg og Langelands borgemestre håber nu at trafikudvalget vil arbejde for at projektet inddrages i de kommende års arbejde med at konkretisere Fermenforbindelsen.

Oversigt

    Oversigt