Tre langelandske skoler truet af lukning

Hvis et oplæg til en ny skolestruktur på Langeland bliver vedtaget, så vil tre skoler på øen lukke.

Drøfter udspil

Administrationen i den nye Langelands Kommune lægger op til, at det bliver Hou Skole, Longelse Skole og Magleby Skole, der skal lukkes.

Politikerne i sammenlægningsudvalget blev orienteret om planen mandag eftermiddag, men kommende borgmester i Langelands Kommune Knud Gether maner til besindighed.

- Nu har vi fået forelagt denne plan og så skal vi jo drøfte videre. Der er intet der er besluttet endnu, siger han.

Skoler vil lukke

Knud Gether erkender dog, at der vil blive lukket skoler.

- Det er bydende nødvendigt. Vi skal spare penge og hvis vi ikke selv tager beslutningen, så vil andre tage den for os, siger Knud Gether.

Langeland har i dag otte skoler fordelt på øen. Den nye skolestruktur skal træde i kraft i 2008.

Oversigt

    Oversigt