Ugen Langeland aldrig glemmer

Dagen begyndte med blå himmel, solskin og længe ventet forårsvarme.

For langelænderen Morten Skovhus var det en god start på dagen, og han brugte sin morgen som alle andre hverdagsmorgener. 

Han gjorde sig klar til at tage på arbejde.

Men solskin, blå himmel og forår blev på lige præcis den onsdag hurtigt ligegyldigt.

For som et lynnedslag fra en klar himmel ændrede Mortens Skovhus, hans bror Jesper Skovhus og resten af langelændernes virkelighed sig brat.

Tidligt på dagen meldte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ud på et pressemøde, at et nyt udrejsecenter skulle placeres på Langeland. 

Regeringen havde allerede udvalgt en placering til det nye udrejsecenter. 

13,5 millioner kroner var blevet betalt, og ejendommen Holmegaard på Langeland var købt.

Og personerne, der skulle fylde værelserne på Holmegaard, var også allerede blevet udvalgt.

208 kilometer nord for Holmegaard ligger nemlig det nuværende udrejsecenter, Kærshovedgård.

Og det er her, Holmegaards nye beboere skulle findes. 

Kærshovedgård er et særligt sted. Ikke nødvendigvis særligt på en god måde, og heller ikke nødvendigvis på en dårlig.

Men særligt er det uden tvivl. 

Her bor mange helt almindelige, afviste asylansøgere, der endnu ikke er rejst hjem til deres hjemland.

Men side om side med de afviste asylansøgere bor også udvisningsdømte kriminelle.

Kriminelle, der har begået tyveri, vold og vold mod tjenestemand, handlet med og taget narko, givet trusler og brudt med våbenloven.

Og kriminaliteten er ikke ligefrem stoppet, siden de udvisningsdømte flyttede ind på Kærshovedgård.

Tvært imod.

Faktisk er kriminaliteten taget så meget til, at beboere i området omkring det nuværende udrejsecenter på daglig basis føler sig utrygge. 

Og de har følt sig utrygge i alle de år, udrejsecenteret har eksisteret.

Og den utryghed ramte også hurtigt brødrene Skovhus og resten af Langeland. 

Bagenkop stod derfor til at skulle huse 130 nye indbyggere. 

130 nye indbyggere, som af beboerne i området omkring Kærshovedgård bliver beskrevet som utryghedsskabende, aggressive, og deciderede farlige.

For langelænderne føltes det altså som ét stort nederlag med én stor taber i sidste ende.

Nemlig Langeland.

Når der er en taber, må det betyde, at der også er en vinder.

Og i det her tilfælde må der i sandhed siges at være en vinder.

For mange af beboerne i området omkring Kærshovedgård blev lykkelige over beskeden om, at 130 af Kærshovedgårds beboere skulle flytte over 200 kilometer væk.

Flere beboere beskriver nemlig, hvordan de har følt sig utrygge i over fem år. Hvordan de har sat hegn op, anskaffet sig store vagthunde og lagt nye ruter til gåture i deres eget område.

- Det er noget, der ligger i baghovedet hele tiden. Og vi tager hensyn, og vi har ændret vores adfærd på den baggrund. Så ja, det har en betydning for ens hverdag at bo i nærheden af sådan et center, fortæller Ole Tranberg, som er den nærmeste nabo til udrejsecenteret Kærshovedgård.

Alt sammen på grund af utryghed, som nogle af beboerne på Kærshovedgård har skabt. 

Og selvom man ikke med sikkerhed ved, at det er de udvisningsdømte kriminelle, der står bag den utryghedsskabende adfærd, så var borgerne i Midtjylland altså alligevel glade for udsigterne til, at de skulle flytte fra området.

Beslutningen om et nyt udrejsecenter på Langeland, og dermed et farvel til 130 af beboerne på Kærshovedgård, var også en stor lettelse for borgmesteren i Ikast-Brande Kommune Ib Lauritsen (V). 

Efter regeringen offentliggjorde deres planer, udtalte han: 

- Jeg kan ikke sige andet, end at jeg er lettet og glad for det. Personer på tålt ophold og kriminelle udlændinge skaber utryghed for befolkningen, der bor i området. Der har ikke været store grumme sager, men der har været en lang række småsager. De her mennesker er bare en udfordring, sagde han den onsdag.

I kontrast til den udtalelse står Langelands borgmester Tonni Hansens (SF) umiddelbare reaktion efter beslutningen blev offentliggjort: 

- Åh nej, det er ikke rigtigt. Det er ikke lige det, vi har brug for. Jeg synes, det er en ekstremt dårlig idé, sagde Tonni Hansen den onsdag.

Langelands borgmester var ikke den eneste, der synes, at det nye udrejsecenter på Langeland var en dårlig idé. 

Allerede kort tid efter beslutningen blev offentliggjort, mødte den massiv kritik. 

Både beboere, politikere og erhversdrivende var alle klar til at fortælle, præcis hvorfor et nyt udrejsecenter ikke bør placeres på Langeland. 

Og allerede samme aften samledes flere hundrede langelændere i protest. 

En demonstration tog form. 

Og den demonstration blev det første opråb af mange, som langlænderne stod bag. 

Med ordene 'Langeland siger NEJ!' malet på skilte, sedler og sågar kroppe sagde Langeland fra.

Torsdag aften besøgte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye så øen. 

I humblehallen havde han arrangeret et borgermøde med langelænderne, så han kunne forklare beslutningen bag det nye udrejsecenter. 

Og han blev ikke ligefrem modtaget med åbne arme. 

Inde i hallen sad 400 borgere klar til at deltage i mødet og ude foran var der propfyldt med utilfredse langelændere.

- Jeg kan huske, at jeg sad i min bil og skulle fortælle min kone om den enorme opbakning. Og jeg kunne simpelthen ikke få ordene ud. Der sad en kæmpe klump i min hals, og jeg var så overvældet, siger Morten Skovhus, der opfordrede langelænderne til at møde op ude foran Humblehallen inden borgermødet.

- Filmen knækkede fuldstændig for mig, da et fly fløj ind over hallen med banneret 'Langeland siger NEJ!', siger Morten Skovhus.

De gav alle deres mening til kende ved at buhe af ministeren og sammen råbe sætninger som "Mattias Tesfaye, Langeland siger nej".

- Meget kan man sige om Mattias Tesfaye, men jeg har dyb respekt for, at han mødte op og forsøgte at forklare og forsvare beslutningen. For der var ingen tvivl om, at alle på Langeland var mod ham. Jeg var i hvert fald glad for, at jeg ikke var ham, siger Jesper Skovhus.

Efter borgermødet var Mattias Tesfaye ikke overrasket over, at langelænderne var utilfredse.

Og langelændernes kamp mod det nye udrejsecenter fortsatte, og også i Folketinget var der et flertal imod beslutningen om at placere et udrejsecenter på Langeland.

Sammen med de blå partier valgte SF at gå mod regeringens forslag.

Og den modstand fik Mattias Tesfaye til at indkalde partiernes udlændingeordførere til et dialogmøde tirsdag den 25. maj. 

Det satte gang i planerne på Langeland.

Godt 250 langelændere satte sig den tirsdag i fire busser og drog mod Christiansborg.

Langelænderne var mere end klar til at råbe politikerne op.

Og det gjorde de i stor stil i flere timer på slotspladsen foran Christiansborg og også foran Mattias Tesfayes mødelokale, hvor Folketingets partiers udlændingeordførere sad i dialogmøde. 

Og da dagen blev til aften blev det tid for Langelænderne at vende snuden hjemad. 

Og det så ud til, at de måtte vende skuffede hjem uden en afklaring.

Eller det troede de i hvert fald.

Demonstrationen foran Christiansborg nåede sin ende. 

Langelænderne satte sig tilbage i busserne, mens dialogmødet mellem Mattias Tesfaye og Folktingets partiers udlændingeordførere fortsatte. 

Og på vej hjem i bussen kom så den nedslående besked. 

Der var ikke kommet noget ud af dialogmødet. 

- På det tidspunkt sad vi i bussen. Og der fald stemningen til frysepunktet, fortæller Jesper Skovhus. 

Men efter den melding går der kun et kvarter. 

Så måtte busserne fyldt med langelændere holde ind til siden. 

For planerne om et udrejsecenter på Langeland var blevet droppet af regeringen. 

På kun en uge formåede langelænderne altså i sammen med resten af Danmark at vende nederlag til sejr. 

Og en enorm glæde bredte sig blandt de demonstrerende langelændere, det optog en helt parkeringsplads på en rasteplads på Sjælland. 

- En familiemor kørte forbi vores jubelscene, og hun grinte som en flækket træsko. Det var uden tvivl demokrati i sin fineste form, siger Jesper Skovhus. 

Også Langelands borgmester blev ramt af en følelse af eufori.

- Jeg er super glad og taknemmelig på min befolknings vegne. Det viser, at selv et lille lokalsamfund kan, når de står sammen, gå mod en centralmagt. Jeg tror, at jeg har det ligesom Obelix og Asterix, når de har slået romerne, sagde Tonni Hansen efter planerne om udrejsecenteret på Langeland blev taget af bordet.

Og allerede nu er Langelands Museum ved at indsamle dokumentation på Langelands store sejr. 

Og den 26. maj vil for langelænderne nok i lang tid blive husket som en dag, hvor et lokalsamfund skrev historie.

Se en tidslinje over hele forløbet her: