Iltmasker, maskingeværer, faldskærme, bombeudløsere og seks små stykker flint.
Det sidste lyder ikke af meget, men faktisk skriver det danmarkshistorie.
Det lille stykke historie blev fundet for nylig, da Langelands Museum sammen med dykkere fra det amerikanske forsvarsministerium ledte efter rester af besætningen på et B24 bombefly.
Et fly, der styrtede ned i 1944 og gik fuldstændig i stykker, da det ramte havet og sank til 18 meters dybde.
Det amerikanske forsvarsministerium ønsker af hensyn til de efterladte ikke at offentliggøre, hvilket fly det drejer sig om, hvad de har fundet på bunden af havet eller andre detaljer i sagen.
Men blandt vragdelene blev der fundet seks små stykker flint, som indikerer, at der - på meget dybt vand - engang har været en boplads.
- Når vi normalt laver undersøgelser, så er det på fem til nogle gange kun en halv meter vand, vi finder stenalderbopladser i. Her er vi altså helt nede på 18 meter, siger museumsinspektør og arkæolog ved Langelands Museum, Christian Heiberg Thomsen.
Arkæologen var selv med ombord, da det første stykke flint blev fundet. Han fortæller, at de amerikanske samarbejdspartnere ledte efter vragdele, og derfor var det lille stykke flint nær ved at gå tabt.
- Jeg kunne se, at Nick (en af de amerikanske forskere, red.) lige pludselig stod og kiggede på noget, der ikke var en vragdel. Han vidste ikke lige, hvad det var, og var lige ved at smide det over bord, fortæller han.
- Der nåede jeg så lige at stoppe ham, for jeg kunne godt se, at det rent faktisk var et afslag. Det kom jo noget bag på os, siger han.
Stammer fra stenalderen
Flintstykkerne er fundet ud for Langelands sydlige kyst, og de er et tydeligt tegn på, at der engang har været et bosted lige der.
- Man skal tænke på det som høvlspåner, bare i sten, siger Christian Heiberg Thomsen.
Museumsinspektøren fortæller, at stykkerne er rester af vore forfædres produktion af våben.
Christian Heiberg Thomsen kan ikke fortælle, helt præcis hvornår flintafslagene stammer fra.
- Men det er gammelt. Det er 10.000 eller 12.000 år gammelt. Noget deromkring, slår han dog fast.
Fordi der aldrig før har været fundet bopladsrester på så dybt vand, er museet også nødt til at finde penge til nyt udstyr.
- Vi skal ud og arbejde på nogle dybder, som vi normalt ikke arbejder på, så vi skal have noget andet grej, vi skal have en bedre dykkerplatform, siger Christian Heiberg Thomsen.
Men ifølge museumsinspektøren slutter historien ikke endnu.
- Vi skal lave et projekt, så vi kan komme ud og kortlægge det her landskab og se om vi kan finde flere af de her bopladsspor rundt omkring i det undersøiske landskab - helt nede på de her 18 til 20 meters dybde, siger han.
Også på Vestfyn er der fundet forhistoriske rester op. Her var det dog under en udgravning til en ny gasrørledning.