Uvejr: Tag er fløjet af restaurant på Langeland

Langeland og Ærø er ramt af voldsomt vejr. Flere træer er væltet, et tag er fløjet af en restaurant, og der står vand i mange kældre.

Ærø og Langeland er torsdag ramt af et voldsomt uvejr. I Rudkøbing på Langeland er taget blæst af en restaurant ved havnen.

I udkanten af Rudkøbing er et træ væltet ned i en bil. Her er en gren gået igennem en mands ben, oplyser Fyns Politi til TV 2.

- Der er næsten skypumpetilstande i område i øjeblikket, siger vagtchefen hos Fyns Politi til TV 2.

Han fortæller, at der er mange væltede træer i området. Mens flere har fået vand i kælderen. Desuden er der masser af vand på vejene på Langeland, oplyser politiet.

Fyns Politi opfordrer til, at man bliver indenfor. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt