Vidner til tricktyveri søges

Fyns Politi i Svendborg efterlyser vidner til et tricktyveri begået fredag den 9. august kl. 11.40 på hjørnet af Humblevej og Spangevej i Rudkøbing.

Her gik en 87-årig kvinde fra Rudkøbing med sin rollator, da en ældre blå bil med tyske nummerplader kørte op på siden af hende. En kvinde, der beskrives som:

Kvinde, cirka 50 år, kraftig af bygning udenlandsk af udseende, sigøjnertype, talte gebrokkent tysk.

Hun spurgte om vej til apoteket. Mens foururettede viste vej steg kvinden ud af bilen, omklamrede forurettede og takkede for hjælpen, hvorefter hun satte sig tilbage i bilen, som kørte væk i retning mod Omfartsvejen i Rudkøbing.

Forurettede konstaterede herefter, at kvinden under omklamringen havde taget den ene af hendes 2 guldhalskæder, som hang om hendes hals og udskiftet den med en uægte guldhalskæde.

Forurettedes guldhalskæde er forsynes med et sølvvedhæng med hendes personnummer og blodtype.

I bilen var yderligere 2 personer, en mand og en kvinde, som begge beskrives som udenlandske af udseende - sigøjnertyper.

Vidner bedes henvende sig til Fyns Politi på tlf. 114.

Oversigt

    Oversigt