I det fynske folks tjeneste

Danmark halser langt efter: Tre store indgreb har gjort Island til verdensmestre i ligestilling

Altinget er Islands lovgivende organ. Foto: TV 2

Det er mere end 100 år siden, danske kvinder fik ret til at stemme. Og det er 140 år siden, gifte kvinder fik ret til både at hæve og administrere deres egen løn. Men selvom listen over milepæle, der har flyttet på magtbalancen mellem mænd og kvinder i dansk sammenhæng, er lang, og vi i Danmark har hele tre love, der er designet til at skabe mere ligestilling, så halter Danmark stadig efter på verdensranglisten hos World Economic Forum, der hvert år oplister landene efter, hvor lige mænd og kvinder er. 

Læs også Tidslinje: Fra stemmeret til #metoo - her er ligestillingens historie

På den seneste liste, der er fra december 2019, ligger Danmark på en 14. plads i verden bag navne som Costa Rica, Namibia, Rwanda og Nicaragua. Vores nabolande Sverige, Finland og Norge tager 4., 3. og 2. pladsen på listen, men det er Island, der er verdensmestre i ligestilling. Og har været det 11 år i træk. 

Top 20: The Global Gender Gap (score 0-100)

  1. Island (87,7)
  2. Norge (84,2)
  3. Finland (83,2)
  4. Sverige (82)
  5. Nicaragua (80,4)
  6. New Zealand (79,9)
  7. Irland (79,8)
  8. Spanien (79,5)
  9. Rwanda (79,1)
  10. Tyskland (78,7)
  11. Letland (78,5)
  12. Namibia (78,4)
  13. Costa Rica (78,2)
  14. Danmark (78,2)
  15. Frankrig (78,1)
  16. Fillipinerne (78,1)
  17. Sydafrika (78)
  18. Schweiz (77,9)
  19. Canada (77,2)
  20. Albanien (76,9)
Se mere

Ifølge World Economic Forum er Island oppe på 87,7 procent af fuld ligestilling, mens Danmark er nede på 78,2 procent fuld ligestilling.

Men hvad er det helt nøjagtigt, der gør det islandske folk mere lige end os andre? 

- Vi har ikke været bange for at bruge regeringens magt. Man kan tage større skridt hurtigere, og det er, hvad Island har gjort. Ikke kun i denne regering, men i de foregående regeringer, siger Islands social-, børne- og ligestillingsminister Ásmundur Einar Daðason til TV 2 Fyn.

- Den vigtigste årsag er, at den islandske regering, parlamentet og hele samfundet altid har været klar til at tage proaktive skridt. Vi var proaktive, da vi havde den første lovgivning om barselsorlov, vi har været proaktive omkring ligeløn, siger han.

Vi har bedt den islandske minister pege på tre ting (i prioriteret rækkefølge),  der har været afgørende for, at Island ligger så suverænt på listen.

Tre vigtige love ifølge ligestillingsminister Ásmundur Einar Daðason:

  1. Øremærket barsel til mænd. I Island er barslen på samlet 10 måneder med fire måneder øremærket til hver af forældrene og to måneder til deling. Barslen kan ikke overdrages mellem forældrene.
     
  2. Lige løn mellem mænd og kvinder. Alle offentlige arbejdspladser og private virksomheder med flere end 25 medarbejdere skal dokumentere, at der betales lige løn for lige arbejde blandt mænd og kvinder. Kan firmaer ikke fremvise dokumentere ligeløn for mænd og kvinder, bliver de tildelt bøder.
     
  3. Kønskvoter i bestyrelser. Loven påkræver, at islandske virksomheder med mere end 50 ansatte skal have mindst 40 procent af hvert køn repræsenteret i bestyrelsen.
Se mere

Ásmundur Einar Daðason peger på de vidtgående regler for barselsorlov i Island som den allervigtigste årsag. Og nu er man på Island i gang med at tage yderligere skridt i ligestillingens tegn.

- Vi prøver i regeringen at gøre, så meget vi kan, for at fædrene tager ligeså meget barselsorlov som mødre.

Så sent som i tirsdags fremsatte regeringen et forslag om at ændre den nuværende barselsmodel til en model, hvor fædrene får krav på endnu mere tid sammen med deres børn.

Læs også Langt fra lige i dyreverden: Så langt er dyrene fra ligestilling

Lige nu har fædrene krav på 4 måneder, mens mødrene også har 4 måneder, og så er der to måneder til deling. Men med den nye model, der forslås, og som man forventer bliver stemt igennem inden jul, sættes barselsperioden op fra 10 til 12 måneder med en seks-seks fordeling til mødre og fædre. Forældrene har kun mulighed for at få én enkelt af den anden forælders måneder, men det barsel, fædrene for eksempel ikke tager, frafalder helt.

- Forskning viser, at det har en positiv indvirkning på ligestilling, og det er også for barnets skyld, for den tid fædre får sammen med børn i så vigtig en tid, vil styrke barnets og faderens forhold i resten af deres liv, siger Ásmundur Einar Daðason. 

I Danmark har fædre krav på to uger, mens mødre har krav på 18 uger. Og så er der 32 uger til deling. De danske fædre tager i gennemsnit 10 procent af barslen. I Island er det tal på 30 procent. 

Ásmundur Einar Daðason forventer, at den nye lov vil kunne gælde for alle børn, der fødes fra det nye års start.