Langt fra lige: Hvorfor får kvinder mindre i løn end mænd?

Statistikken viser, at der er 14 procents forskel på mænd og kvinders løn. Men hvad gemmer sig bag det tal? Og hvorfor er der overhovedet forskel på kvinder og mænds løn. Her får du svar.

Giver det overhovedet mening at snakke om, at der er 14 procents forskel, når vi kigger på den store samlede lønseddel for kvinder og for mænd på det danske arbejdsmarked? 14 procent i mændenes favør. 

- Det er et absolut tal, og det bliver for ensidigt. Jeg vil gerne have nuancerne med i den konklusion, forklarer Frederik Hansen fra Odense.

Han har spurgt i forbindelse med mediehusets fokus på ligestilling på arbejdsmarkedet den seneste uge . Og de nuancere vil vi kigge på her.

Grafik: David Moritz

Bag tallet gemmer sig en institution

Flere forskere svarer ja til Frederik Hansens spørgsmål. De mener også, at det er på sin plads at nuancere billedet. En af de forskere er professor Morten Bennedsen fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

- Det giver mening at tale om det tal, fordi det taler ind i nogle institutionelle forskelle på arbejdsmarkedet, siger han.

Fredrik Hansen

Det danske arbejdsmarked er indrettet således, at det betyder noget for kvindernes livsløn, at de tager det meste af barslen, at de oftere snupper barnets sygedage, og at de samtidig vælger de bløde omsorgsfag, der tilfældigvis også er de lavest lønnede fag. 
Det er den ene del af, at kvinderne samlet set får 14 procent mindre i løn end mændene i Danmark. 

- Den anden del handler om, at der er lønforskelle selv inden for sammenlignelige job og jobfunktioner. Det er det, vi kalder løngabet, som er vurderet til at være mellem 8 og 16 procent afhængigt af, hvordan man beregner det, understreger Morten Bennedsen.

Det spænd mellem de 8 og 16 procent handler om, at forskellige undersøgelser når frem til forskelllige tal for, hvad lønforskellen er mellem kvinder og mænd med præcis samme jobfunktion, samme uddannelse og samme arbejdsopgaver. 

- Den her forskel ender tit med en diskussion om måden, vi måler på. Forskellene kan delvist forklares med uddannelsesvalg, med barsel eller med forskellige jobfunktioner, men det handler i virkeligheden om de institutionelle forskelle - forskelle der i øvrigt er skabt af mænd, siger Morten Bennedsen.

Det var for eksempel ikke givet, at omsorgsfag endte med at blive de lavtlønnede professioner, de er i dag. 

Jo flere kvinder jo lavere løn

Det er flere forskningsrapporter, der underbygger, at kvindefag oftere er lavtlønnede fag. Mona Larsen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står bag flere af den slags undersøgelser.

- Der er ingen tvivl om, at der er flere lavtlønnede fag, der er kvindefag. Vi kan også se en systematisk sammenhæng i, at jo flere kvinder, der er i et fag, jo lavere er lønningerne, slår hun fast.

Lønforskellen mellem de to køn hænger blandt andet sammen med, hvad vi traditionelt belønner i kroner og ører på lønsedlen. For selv om der i dag er flere kvinder, der tager en lang uddannelse, afspejler uddannelsesniveauet sig ikke i den samlede lønstatistik.

- Løn handler altså om mange andre ting. Det kan være feksibilitet, anciennitet eller noget tredje. Det handler også om, om du er ansat i det private eller i det offentlige, siger Mona Larsen.

Flere kvinder finder for eksempel job i den offentlige sektor, og her er lønningerne generelt lavere end i det private.

Bliv en bedre forhandler

Fredrik Hansen er ikke den eneste, der har spurgt om ligeløn. Emilie Fredslund vil vide, hvorfor der er et løngab mellem mænd og kvinder, der har samme lange uddannelse og sidder i samme stilling. Og så vil hun vide, hvad hun skal gøre for at få det samme i løn som mænd med samme uddannelse.

Emilie Fredslund

Det har Jeanette Lemmergaard, institutleder fra Marketing og Management på Syddansk Universitet, et bud på.

- Forskning viser, at kvinder ofte møder modstand i lønforhandlingen. En af forklaringerne ligger i, at nogle kvinder – ligesom nogle mænd – lader følelserne styre. Kvinder er ligeså dygtige forhandlere som mænd, men  forskningen indikerer også, at der er en del kvinder, som ikke ved, at de er gode forhandlere, forklarer hun.

Hun har også et godt råd til, hvad kvinder - og mænd - kan gøre for at få mere i løn.

- Hold derfor følelserne og argumenterne ude. Stil i stedet spørgsmål og kom med ideer, der kan forhandles ind i en aftale. Gå efter ”nej’et” fra start, det er startskuddet til den egentlige forhandling. Forhandel ambitiøst, så der er noget at give af, råder Jeanette Lemmergaard.

Sidder du nu og spekulerer mere på, hvordan du forhandler dig frem til en bedre løn, får du gode råd her:

Gode råd

Hvad er løsningen?

Professor Morten Bennedsen har også et bud på, hvad der skal til, for at skabe ligeløn mellem mænd og kvinder. Hans forskning har nemlig vist, at åbenhed virker.

Det kan være åbne lønlister, som en undersøgelse, han står bag, viser. Åbne lønlister reducerede på to år lønforskellen mellem mænd og kvinder med syv procent. Det skete, fordi mændenes løn steg mindre end kvindernes i den periode.

- Vi har en række værktøjer, der virker til at begrænse løngabet mellem mænd og kvinder. I Danmark, Storbritanien, Schweiz og Canada har der været reformer, der får virksomhederne til at offentliggøre kønsbaseret lønstatistik. Det fører til en reduktion af løngabet. I andre lande er man gået endnu længere og kræver, at virksomhedernes indsats overfor ligeløn og kønspolitik bliver certificeret, forklarer Morten Bennedsen.

I EU arbejder Europa-Kommissionen lige nu på et krav om mere lønåbenhed, der kan fremme ligeløn.

- Når der er adgang til oplysninger om lønniveauer, er det lettere at kortlægge forskelle og forskelsbehandling. Mange kvinder ved ikke eller kan ikke bevise, at de er underbetalte på grund af uklare lønforhold. "Kommissionen vil træffe bindende foranstaltninger vedrørende klare lønforhold inden udgangen af 2020,” skriver Europa-Kommissionen i ligestillingsstrategien.

Kender du en god løsnning?

Frederik Hansen fra Odense er på trods af forklaringer og undersøgelser ikke overbevist om, at der er tale om decideret og bevidst forskelsbehandling af mænd og kvinder i forhold til løn.

- Forskellene bliver tillagt større værdi, end jeg mener de har. Ser man på lønningskommisionens rapport fra 2010, viser den, at der kun er en uforklarlig forskel på lønninger på en halv til tre procent. Alt det andet handler om netop barsel og valg af uddannelse. Og det kan jo være, at kvinderne tager barslen, fordi det giver dem en større værdi, siger han.