I det fynske folks tjeneste

Langt fra lige: - Kønskvoter er en usexet panikløsning, men kan være nødvendig

Er kvoter godt eller skidt for ligestillingen? Mød en håndfuld førende ligestillingsdebattører, som har bidt i det sure æble og ændret holdning.

Grafik: Louise Koustrup/Michel Bondo

Kønskvoter eller ej?

Det er et spørgsmål, der kan sætte gang i ethvert middagsselskab, for holdningerne er delte.  Som en del af TV 2 Fyns tema om ligestilling afholdt TV 2 Fyn Event tirsdag aften digital debat om blandt andet kønskvoter.

Debatpanelet var enige om én ting: Inden for den seneste tid har de ændret holdning til det omstridte spørgsmål om kvoter eller ej.

Panelet bestod af Emma Holten, kønspolitisk rådgiver i Oxfam IBIS, Le Gammeltoft, direktør for det digitale medie Heartbeats, Rikke Dal Strøttrup, chefredaktør for Alt for damerne, Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg og Astrid Elkjær Sørensen, forsker og ph.d  i moderne feminisme og ligestilling i Skandinavien

Fra at være imod kvoter ser de nu kønskvoter som et nødvendigt redskab for at opnå ligestilling på både på arbejdsmarkedet og i kunstverdenen.

Det er så vildt et tal, at da jeg hørte det tænkte jeg: Er vi virkeligt ikke kommet længere?

Michael Thouber, Kunsthal Charlottenborg

Vild statistik

Inden for kunstverdenen er statistikken til at tage og  føle på. Ifølge direktør for Kunsthal Charlottenborg Michael Thouber er der ganske vist en lige fordeling mellem kønnene på kunstakademierne, men den kunst, der handles på internationale kunstauktioner, er fordelt med 98 procent til mænd og 2 procent til kvinder. Det har fået ham til at ændre holdning og  indføre kvoter for at opnå højest mulige kunstneriske standart.

- Det er så vildt et tal, at da jeg hørte det, tænkte jeg: Er vi virkeligt ikke kommet længere? Så må vi have nogle skrappere værktøjer, og det kan være kvoter, siger Michael Thouber.

Jeg tror faktisk, at kvoter kan give os bedre kunst.

Michael Thouber, direktør, Kunsthal Charlottenborg

Michael Thouber er en af dem, der har ændret holdning om kønskvoter inden for det seneste år.

- Vi har i kunstverdenen talt om ligestilling de seneste 20 år, så vi har været bevidste om, at der er en skævvridning. Det er kun 100 år siden, at kvinder fik lov at blive optaget på kunstakademiet. Mit job er skaffe den bedste kunst, som danskerne skal se. For at kunne gøre det er det nødvendigt med kvoter.

- Allerede nu er der indført kønskvoter i udstillingerne på Kunsthal Charlottenborg. Desuden sidder jeg i Rådet for Visuel Kunst i Københavns Kommune, og der har vi også indført kønskvoter, siger Michael Thouber.

Læs også Se debat om ligestilling: - Vi er nødt til at se på mænd og kvinders løn

Det går for langsomt

Le Gammeltoft, direltør i Heartbeats, har også ændret sin ellers faste holdning til kvote-spørgsmålet.

- Indtil nu har jeg været imod kvoter. Jeg syntes, at det ville være frygteligt at blive valgt på grund af mit køn. Men det går bare for langsomt, og på nogle områder er jeg nu blevet for kvoter, hvis det er det der skal til for, at vi kommer nogen vegne. Vi er så langt bagud i Danmark sammenlignet med de andre skandinaviske lande. Om det er en kickstarter, eller hvad det er - jeg synes, at vi skal begynde at tale om kvoter, siger hun.

Rikke Dal Støttrup, nyslået chefredaktør på Alt for damerne,  supplerer:

- Jeg har også indtil for kort tid siden taget afstand fra kvoter, for selvfølgelig skal vi vælges på kvalifikationer. Men nu er mænd i så mange år blevet valgt alene, fordi de er mænd, og det går for langsomt. Det er jo heller ikke kun for kvindernes skyld. Det er også for samfundets og virkersomhedernes skyld , for det kan ses på bundlinjen, når der er diversitet på en arbejdsplads, siger hun.

Læs også Langt fra lige: FAQ om ligestillingen i Danmark

Kvoter kan give bedre kunst

Michael Thouber er ikke i tvivl om kønskvoters berettigelse i kunstens verden.

- Jeg tror faktisk, at kvoter kan give os bedre kunst. For hvis der er lige mange mandlige og kvindelige kunstnere, og vi kun ser på to procent  af de kvindelige kunstneres værker, så er der en hel masse kunst, som vi overser, blot fordi de er kvinder.

- Hvis vi begynder at fiske i det hav af kvinder, som vi ikke har haft øjnene åbne for, ja, så må jeg nøgternt konstatere, at hvis vi har overset halvdelen af kunstnerne indtil nu og får øjnene op for det, så er jeg sikker på, at vi får langt bedre kunst ud af at indføre de her kvoter og udfordre vores eget blik, siger Michael Thouber.

LIVEDEBAT PÅ FACEBOOK 

 

Tirsdag aften klokken 19.50 fik fynboerne mulighed for at deltage i et højaktuelle emne, da TV 2 Fyn Event inviterede til livedebat om ligestilling med fokus på arbejdsmarkedet.

 

Her havde vi sammensat et debatpanel, der bestod af flere personer, der i de seneste mange år har været frontfigurer i den danske debat om ligestilling. De besvarede fynboernes spørgsmål. 

 

Du kan se eller gense debatten med Emma Holten, kønspolitisk rådgiver i Oxfam IBIS, Le Gammeltoft, direktør for det digitale medie Heartbeats, Rikke Dal Strøttrup, chefredaktør for Alt for Damerne, Michael Thouber, direktør for Kunsthal Charlottenborg og Astrid Elkjær Sørensen, forsker og Ph.D  i moderne feminisme og ligestilling i Skandinavien på TV 2 Fyns facebookside her. 

 

Kvoter er ikke sexede

Emma Holten understreger, at ingen er interesseret i at sænke kvaliteten på noget, hverken på medier, politik eller kunst, men der er en historisk ulighed, hvor folk er blevet valgt for deres køn og ikke kun for deres kvalifikationer. Derfor kan det give mening med kønskvoter i en overgangsperiode.

- Det er hverken fedt eller sexet eller en varig løsning med kvoter. Det er en panikløsning og et forsøg på at ryste nogle systemer, som ikke kan ryste sig selv, siger hun. 

Det er hverken fedt eller sexet eller en varig løsning med kvoter. Det er en panikløsning og et forsøg på at ryste nogle systemer, som ikke kan ryste sig selv.

Emma Holten, kønspolitisk rådgiver i Oxfam IBIS

Rikke Dal Støttrup mener også, at det er stift med kvoter, men sammenligner med sexisme-debatten, hvor man også er nødt til at opstille stramme adfærdsregler for at opnå det ønskede resultat.

- Det burde give sig selv, men det gør det ikke, så vi må finde nogle løsninger, der kan kortslutte det hele, så vi kan starte et nyt sted.

Le Gammeltoft peger på en sammenlignelig tendens i investeringsverdenen.

- Hvis der er ti investorer i jakkesæt, så vælger de typisk ti mandlige cases at investere i. Vi må bryde den tendens, at man vælger nogen, der ligner én selv, siger Le Gammeltoft.

Indtil nu har jeg været imod kvoter. Jeg syntes, at det ville være frygteligt at blive valgt på grund af mit køn. Men det går bare for langtsomt, og på nogle områder er jeg nu blevet for kvoter, hvis det er det, der skal til for, at vi kommer nogen vegne.

Le Gammeltoft, direktør, Heartbeats

Ikke så frie som vi tror

Michael Thouber har gjort sig tanker om, hvorfor der er så stor modstand mod kvoter i tilfælde med åbenlys urimelighed:

- Vi vil gerne se os selv som frie mennesker, der tager frie valg. Men jeg er uddannet kunsthistorier, og stort set alle mine undervisere var mænd.  Det vil sige, at hele min generation er uddannet md et bestemt kunstsyn, og det ændrer sig ikke overnight. Så vi er meget præget af vores kultur og dannelse og måske ikke så frie, som vi selv tror. Derfor tror jeg, at det er godt at udfordre os selv og stille spørgsmåltegn ved, om det vi har lært nu også er korrekt, siger Michael Thouber og fortsætter:

- Det er jo ikke sådan, at vi står på et galleri og vil have to mandlige og kvindelige kunstnere. Men det gælder om at researche nok, så vi får den bedste kunst. Hvis vi ikke kigger på den halvdel, som er lavet af kvinder, så får vi med garanti ikke købt den bedste kunst, siger han.

Det er jo ikke kun for kvindernes skyld. Det er også for samfundets og virksomhedernes skyld , for det kan ses på bundlinjen, når der er diversitet på en arbejdsplads. 

Rikke Dal Støttrup, chefredaktør på Alt for damerne

Ældgamle vaner

Emma Holten fortæller om forskningen på arbejdsmarkedet, at der er en tendens til at ansætte en, der ligner de øvrige ansatte eller den, der havde jobbet før.

- Så det er vigtigt, at vi udfordrer vores egne fordomme og vores vane-hjerne, så vi kan ændre de mønstre, der altid har været.  Jeg tror, at det er derfor mange bliver mere positive over for kvoter, for kvoter tvinger os til at udfordre vores vanetænkning. Det udfordrer vores tendens til at tro, at bestemte mennesker skal udføre bestemte job.  Vi er oppe imod 10.000 års gamle vaner, som skal aflæres for, at vi kan tænke nyt, siger Emma Holten