Øremærket barsel: - Han har fået mere tillid til sin far

Familien Baldvinsdóttir er fra Island, hvor man for mange år siden indførte øremærket barsel. De har fået børn både i Island og i Danmark og er ikke i tvivl om, hvilken barselsordning der er bedst.

Bjerge og gejsere blev skiftet ud med fynske bakker og græs, da familien Baldvinsdóttir for 12 år siden flyttede fra Island til Odense. Dengang bestod familien af mor Herdis, far Arnar og datteren Embla på fire.

I dag er familien udvidet til fire, da lillebror Alexander for to år siden kom til verden. Nu tonser han rundt i hele huset, og det er med at have et vågent øje på ham hele tiden, for han har fart på. I foråret var Arnar hjemsendt i tre måneder på grund af corona, og det har været positivt for Alexander.

- Vi kunne mærke en stor forskel i deres forhold. Han har fået mere tillid til sin far, fortæller Herdis.

Den ekstra tid hjemme, har også betydet at Arnar Baldvinsdóttir er blevet mere fortrolig med at tage sig af sin søn. Havde familien boet i Island, havde de dog ikke været nødt til at vente på en pandemi for at Arnar kunne få lov at bruge tid med Alexander.

I Island har man nemlig øremærket barsel med en ordning, der hedder 4-4-2. Det betyder, at der er fire måneders barsel til moren, fire måneder til faren, og de sidste to måneder kan de selv fordele. Vælger en af forældrene ikke at benytte sig at sine fire måneder, så frafalder de, og det har fået mange islandske fædre til at tage barsel.

Familien Baldvinsdóttir kender da heller ikke nogen i Island, hvor faren ikke har benyttet sig af barslen.  

quote Hvis det kunne lade sig gøre økonomisk, så ville han helt klart have taget mere barsel

Herdis Baldvinsdóttir

Da de for 16 år siden blev forældre første gang, hed barselsordningen i Island 3-3-3. Den gang valgte Herdis at tage sine egne tre måneder og parrets fælles tre måneder, mens Arnar tog sine tre måneder. Den fordeling skyldtes, at Herdis gerne ville amme Embla, men hun er stadig glad for, at Arnar også kunne tage barsel.

- Det betød jo, at der blev knyttet et tættere bånd mellem far og barn. De lærte hinanden bedre at kende, og når det kom så tidligt, så var det et godt fundament for deres forhold, fortæller hun.

Da Alexander kom til verden for snart to år siden, var familien i mellemtiden flyttet til Odense, og det betød, at Arnar kun tog de 14 dages barsel, som faren har ret til i Danmark. Herdis tog resten.

- Hvis det kunne lade sig gøre økonomisk, så ville han helt klart have taget mere barsel, fortæller hun.

Sådan er barslen i de nordiske lande

Den øremærkede barsel har blandt andet været årsag til, at Island for 11. år i træk ligger på førstepladsen på World Economic Forums rangliste over ligestilling i alle verdens lande. Når faren går på barsel, kan moren nemlig hurtigere komme tilbage på arbejde, og det gavner hele familien. Ifølge Herdis Baldvinsdóttir er det også en fordel, når man skal søge job.

- Hvis en arbejdsgiver skal vælge mellem kønnene, så er det jo ikke et spørgsmål om, at kvinden kan gå på barsel, og manden ikke kan, siger hun.

Selvom Island er verdensmestre i ligestilling, så mener Herdis ikke at de er i mål endnu. Hun er dog glad for den udvikling, landet har været igennem.

- Jeg er taknemmelig for de kvinder, der kom foran os. Vi er nået langt, men vi skal stadig huske, at det var et arbejde for dem, og en kamp de tog. Det må vi ikke glemme.

I mellemtiden kan Herdis glæde sig over, at Arnar fik mulighed for at være mere hjemme i foråret. Det har nemlig også gjort det nemmere for hende, så det nu ikke kun er Herdis, der kan putte Alexander eller trøste ham.

- Børn bliver knyttet til dem, der giver dem omsorg, og når faren pludselig kommer på banen, så synes han, at hans far er lige så god som mig, siger Herdis Baldvinsdóttir.

Oversigt

    Oversigt