I det fynske folks tjeneste

Tidslinje: Fra stemmeret til #metoo - her er ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og barselsorlov er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling.

Fra 1908 kunne kvinder vælges til de danske kommunalbestyrelser, men der skulle gå mange år, før der var valgte kvinder i alle kommuner. Foto: Vittus Nielsen/Ritzau Scanpix

Hvornår fik kvinder stemmeret, hvornår blev det forbudt for en mand at slå sin hustru, og hvornår blev forældre ligestillet som værger for deres børn?

Herunder kan du lære årstallene for nogle af de vigtigste øjeblikke i ligestillingens historie i Danmark.

1663: Danske Lov vedtages. Det indebærer blandt andet, at ægtemandens revselsesret - altså retten til at afstraffe sin hustru fysisk - nu ophæves.

1814: Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt.

Venstrepolitikeren Frederik Bajer stifter sammen med sin hustru Dansk Kvindesamfund i 1871. Foto: Ritzau Scanpix

1857: Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. Samtidig vedtages næringsloven, som indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev - altså drive virksomhed - på samme vilkår som mænd.

1871: Dansk Kvindesamfund stiftes af politikeren Frederik Bajer og hans hustru Mathilde.

1875: Kvinder får adgang til universitetet - undtagen det Teologiske Fakultet.

1880: Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn.

1882: Første vuggestue åbnes i København.

1885: Mathilde Nielsen bliver Danmarks første kvindelige læge. Hun var i øvrigt også den første kvindelige akademiker.

1899: Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov.

1901: Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, det vil sige tab af valgret, pligt til tilbagebetaling med mere.

1903: Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. Kvinder får også adgang til de offentlige gymnasieskoler.

1904: Kvinder får adgang til teologistudiet.

1908: Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd.

Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn.

I 1915 sikrede en grundlovsændring den lige og almindelige valgret. Det indebar flere vigtige ændringer. Vigtigst blev valgretten udvidet, så også kvinderne og tjenestefolk uden egen husstand fik valgret. Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere.

1915: Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd.

1918: De fire første kvinder vælges til Folketinget. Fem kvinder vælges til Landstinget.

1919: Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres.

1921: Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster.

1922: Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse.

Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd.

Nina Bang var Danmarks første kvindelige minister og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering. Foto: Ritzau Scanpix

1924: Den første kvindelige minister udnævnes. Det er socialdemokraten Nina Bang, der bliver undervisningsminister.

1939: Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel.

1947: Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension.

1948: Under store protester får Danmark sine tre første kvindelige præster.

1950: De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret.

1952: Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen.

Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener.

Mange mennesker var samlet på Rådhuspladsen i København i forbindelse med Folkeafstemningen om grundlovsændringen, der sikrede den kvindelige tronarvefølge. Foto: Walther Månsson/Ritzau Scanpix

1953: Grundloven ændres, og kvindelig tronearvefølge bliver indført - dog kun hvis regenten ikke har fået sønner.

1957: Forældre ligestilles som værger for deres børn.

1960: Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd.

Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede.

1962: Kvinder får adgang til forsvaret. Der gik dog yderligere ni år, før de første kvinder bliver fastansat i militæret.

Det danske forsvar begynder at ansætte kvindelige konstabler og sergenter, der blander sig med de mandlige i kantinen. Foto: Børge Walther/Ritzau Scanpix

1964: Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn.

1966: P-pillen frigives.

1970: Kildeskatteloven træder i kraft med blandt andet særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip.

1972: Dronning Margrethe II bliver Danmarks regent.

1973: Retten til legal abort sikres ved lov.

Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger.

1976: Folketinget vedtager ligelønsloven, der skulle sikre lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

EF-direktiv om ligestilling vedtages.

1978: Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages.

Ligestillingsrådet lovfæstes.

1979: Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark.

1979. Demonstration i København med krav om forlænget barselsorlov. Loven blev ændret året efter. Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

1980: Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen.

1981: Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn.

Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser.

1982: Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral.

1983: Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov.

1984: Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen.

1985: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner og lignende vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling.

1988: Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen.

1989: Mimi Jakobsen bliver Danmarks første kvindelige partileder.

Mimi Jakobsen og Erhard Jakobsen på Centrum Demokraternes s landsmøde, hvor Mimi overtager formandsposten i partiet efter sin far, Erhard Jakobsen. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

1990: Bestyrelsesloven vedtages. Loven har til formål fremme ligestilling samt at modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke seksuel chikane.

1992: Lov om forældreorlovsydelse vedtages.

Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager.

1993: Første kvindelige økonomiminister.

1994: Børnepasningsorlov indføres.

1995: Hanne Bech Hansen udnævnes til første kvindelige politidirektør.

Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes ved Bodil Nyboe Andersen.

Lise-Lotte Rebel bliver den i Helsingør Stift den første kvinde biskop.

Den første kvindelige vismand – Nina Smith - indtræder i Det Økonomiske Råd.

1997: Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen.

1999: Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget.

2002: Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Moderen har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg.

2006: Lov om ligeløn til mænd og kvinder opdateres, og virksomheder skal med over 35 ansatte skal nu lave kønsopdelt lønstatistik.

Danmarks første kvindelige statsminister, Helle Thorning-Schmidt (S), på slotspladsen på Amalienborg efter mødet med dronningen den 2. oktober, hvor hun blev udpeget som designeret statsminister.  Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

2011: Danmark får sin første kvindelige statsminister med socialdemokraten Helle Thorning-Schmidt.

2017: #Metoo-bevægelsen sætter en global dagsorden med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen.

2020: Tv-vært Sofie Linde deler i august 2020 sin egen personlige historie med sexchikane, og derved sætter hun gang i en ny bevægelse, hvor kvinder i mange forskellige brancher står frem for at gøre op med seksuelle krænkelser og chikane.

Kilder: Danmarks Statistik, Kvinfo, Dansk Kvindesamfund.