Høgh'en er fløjet, skrev Dannis bror: - Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?"

Lars Høgh har været en slags gennemgående tapet gennem Danni Travns barn- og ungdom. Han var der altid - nu er han ikke mere og tilbage er efterladt et land i sorg.

Mørket har forlængst sænket sig over Danmark. På sit oplyste kontor på Rådhuspladsen i København sidder fynboen Danni Travn og kaster de sidste blikke på et manuskript, han har til gennemlæsning.

Kort før klokken 23 tikker en besked ind fra hans storebror: "Høgh'en er fløjet", står der. Intet andet.

- Jeg kunne ikke ønske mig at have fået det at vide af nogen andre, fortæller Danni Travn.

Han har skrevet nedenstående smukke mindeord om den fynske målmandslegende.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udover at være redaktør på Politikens Forlag er 40-årige Danni Travn inkarneret OB-fan. Han er tæt på at være vokset op på Odense Stadion, der lå ikke langt fra barndomshjemmet i Bolbro, hvor hans far og bror har hevet ham med siden slutningen af 80'erne. Dengang Lars Høgh allerede var et etableret navn i målet.

- Da jeg gik hjem over Rådhuspladsen, havde jeg en mærkelig følelse af, at livet jo går videre for mange. Jeg havde lyst til at råbe: "Forstår I ikke, hvad der er sket?". Det er et stort tab for mange, siger han.

Soundtracket til barndommen

Onsdag aften sov Lars Høgh stille ind med sin hustru Tine ved sin side. Han døde efter længere tids sygdom.

Lars Høgh

Hans død var næppe en overraskelse for mange - end ikke ham selv, der i forbindelse med sin boglancering i efteråret fortalte, at han kun havde måneder tilbage at leve i. 

Alligevel føles hans død stadig så meningsløs for mange.

- For mange, der kan huske ham, er det følelsen af, at man har mistet en rejsekammerat i livet. Han var manden, der havde lavet soundtracket til ens ungdom og barndom. Han var der altid, siger Danni Travn.

Derfor pibler anekdoter om møder med den elskelige målmand også frem efter hans død. 

Som dengang han inviterede en tiårig knægt i målmandstrøje ind på banen efter en Superligakamp i Odense og skød på mål med ham, inden han introducerede ham for resten af spillertruppen. Eller som da han selv henvendte sig til Danni Travn og hans kammerat iført stribede OB-trøjer på en gågade i Herning blot for at høre, hvordan de troede, dagens kamp ville gå.

- Han repræsenterede det joviale og tilgængelige. Det er påfaldende så mange mennesker, der har en oplevelse af, at han opsøgte dem og ikke omvendt, fortæller Danni Travn.

Nu mangler bedstefar

Siden nyheden om hans død har tusindvis af danskere - kendte som ukendte - udtrykt deres sorg. Lars Høgh var uden tvivl mere end en gennemsnitlig fodboldspiller.

- Han var aldrig sin generations bedste, men han var en samler og viste, hvad sport i mine øjne står for, som ikke er had, slå på tæven og romerlys. Det fine har været for mig at opleve, at han har været vores på Fyn i mange år, indtil han de senere år voksede sig ud over Fyns grænser. Der var noget særligt ved ham, oplevede flere og flere, fortæller Danni Travn.

Selvom Danni Travn mistede sin barndoms stemningsmusik onsdag aften, er hans tab dog intet i forhold til Tine, Jonas, Josefine, Poul, Ellen og Molly, der har mistet deres mand, far og bedstefar.

- Jeg tænker først og fremmest på, at der er børn og børnebørn, der ikke har en far og bedstefar længere. Jeg vil ikke sidestille mit tomrum med deres, siger Danni Travn.

Lars Høgh blev 62 år.

Oversigt

    Oversigt