Håb om en genåbning af Landbrugsvej i Odense lever stadig

Borgere, virksomheder og politikere er inviteret til forsoningsmøde omkring den ulovligt lukkede Landbrugsvej i Odense onsdag aften.

Forud for mødet har 38 ud af 40 virksomheder og institutioner med adresse på og omkring den nu lukkede vej, underskrevet en fælles erklæring om, at de ønsker vejen genåbnet.

De er utilfredse med, at man - i strid med den gældende lokalplan - lukkede vejen i den ene ende og dermed besværliggjorde medarbejdere og kunders adgang til området. 

Den ulovligt lukkede Landbrugsvej i Odense var igen i dag fokus da rådmanden inviterede de involverede parter til møde.

Hidtil har by- og kulturrådmand Jane Jegind afvist at indgå i et kompromis, men de protesterende fremlægger et forslag på aftenens møde, som de håber, at alle kan leve med.

- Jeg har en pose forhåbninger med. Forventningerne har jeg ladet blive hjemme, sagde Sven Erik Petterson der bor i området ved Landbrugsvej, inden han gik ind til mødet med Jane Jegind.

Han ville ikke afsløre, hvad forslaget går ud på.

Både tilhængere og modstandere af en meget omtalt vej-lukning er indkaldt her til aften.

 

 

Oversigt

    Oversigt