Rådmand: Ny aftale tilfører ikke skolerne ekstra ressourcer

Børn- og Ungerådmand Susanne Crawley er meget tilfreds med den nye skoleaftale

Susanne Crawley (R) er selvsagt glad for den nye aftale om lærernes arbejdstid, der betyder store forandringer for kommunens folkeskolelærere.

Adspurgt om den nye aftale omvendt griber ind i skoleledernes ledelsesrum, svarer Susanne Crawley, at det jo netop ikke var hensigten med aftalen.

- Det har vi gjort os stor umage for at det ikke skulle være, for det var også en del af byrådets mandat. Det er sådan, at lærerne nu får lov at planlægge fem timer af deres foreberedelsestid på en anden måde, end det har været praktiseret hidtil. De må gerne være derhjemme og forberede sig, eller forberede sig på andre tidspunkter af dagen. Men det er stadig sådan, at det er lederen, der bestemmer, hvis han har brug for læreren et andet sted, til for eksempel en vikartime, siger Susanne Crawley.

- Man sagde nej til det her i byrådet i 2013 - hvad har ændret sig?

- Det er der to ting, der har. Dels så er tiden gået, og så har jeg jo også haft det som en væsentlig dagsorden. Det der også er ændret er, at den her aftale den koster ikke penge, det gjorde det, såvidt jeg ved, i 2013. Her har det været et selvstændigt punkt, at aftalen skulle være ressourceneutralt, siger Susanne Crawley. 

 

 

Oversigt

    Oversigt