Blodet drypper i Middelfart

I hvert fald på papiret. Historien om henrettelsen af fynske forbrydere og andre overraskende beretninger kan i øjeblikket opleves i Middelfart.

At fyns mest berygtede forbryder blev henrettet i 1856 og at maleren P.S. Krøyer var indlagt på Middelfart Sindsygehospital tre gange, er det nok, de færreste der ved.

For at gøre fynboerne opmærksomme på de finurlige, bloddryppende og overraskende historier øen gemmer på, har Middelfart Museum startet en særudstilling.

I alt ni beretninger kan opleves, og udstillingen byder på autentiske genstande og effekter, der gør historierne mere levende. Derudover uddeles der turfoldere med kort og ruteangivelse, så de besøgende på egen hånd kan udforske stederne.  

Udstillingen hedder "Gode historier fra Middelfart" og varer frem til den 24. oktober på Middelfart Museum.

Oversigt

    Oversigt