Brand på gård i Bubbel

En længe på en trelænget gård i Bubbel ved Middelfart brændte tirsdag nat ned. Branden opstod i et værksted, der var under renovering.

Politiet blev alarmeret lidt efter klokken 3 og da brandvæsenet ankom stod den ene længe på gården i flammer. Ejeren af gården, en tømrermester, var ved at renovere værkstedet i længen og det kan være årsag til branden.

Det lykkedes ikke at redde længen, men de to andre længer på gården slap uden skader. De er begge indrettet til beboelse.

Oversigt

    Oversigt