Der var propfyldt på internatet: Så kom hankatten Morten i tv ...

I sidste uge kom der et lille nødråb fra Fyns Internat. De havde svært ved at få plads til alle deres hjemløse katte. Så kom historien i tv - og opslaget blev delt vildt på Facebook. Og så fik 21 katte pludselig et nyt hjem på en weekend.

I sidste uge besøgte TV 2/Fyn Fyns Internat i Ejby. Her vrimlede det med hjemløse katte og killinger. Og det var et problem, for der var slet ikke plads til alle de katte, fortalte internatleder Lene Frahm. 

quote Der var rigtig mange, der har spurgt efter Morten, så han røg hurtigt.

Lene Frahm, internatleder på Fyns Internat

Men da først historien om hankatten Morten og alle de andre kom i tv og på Facebook, ja så skete der noget. 

I weekenden fik 21 katte nye hjem. 

- Det er absolut ikke normalt for december måned, for her er folk gået i julemode. Så det var en stor succes, og det er vi rigtig glade for. Det har givet lidt luft - også fordi seks af de 21 katte er voksne, og de kræver lidt mere plads. De har som regel deres egen boks, fortæller Lene Frahm. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mange ville adoptere Morten

Da TV 2/Fyns reporter forsøgte at filme kattene på internatet, var det ikke alle, der var lige interesseret. Men hankatten Morten var klar og charmerede sig lige ind i manges hjerter.

- Der var rigtig mange, der har spurgt efter Morten, så han røg hurtigt, griner Lene Frahm.

Se klip fra 7. december, hvor Morten "taler" med
Fotograf: Mille Stilbjerg Dyhr

TV 2/Fyns Facebookopslag fra den 7. december. Videoen er blevet vist over 21.000 gange og delt næsten 150 gange. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi løber ikke tør for katte

Men lige så hurtigt som kattene fra Fyns Internat får nye hjem, ligeså hurtigt kommer der nye til. Internatet har omkring 100 katte, der er neutraliseret, vaccineret og undersøgt - og dermed klar til et nyt hjem.

- Det er lidt den uendelige historie. Vi løber i hvert fald ikke tør for katte, lyder det fra Lene Frahm. 

Hun mener, at problemet med de mange hjemløse killinger skyldes, at folk ikke får neutraliseret deres katte. 

- En kat har ikke samme status som en hund. Hvorfor ofrer penge på at få en kat neutraliseret, hvis den nu bliver kørt ned i morgen, siger hun og understreger, at der selvfølgelig er masser af katteejere, der sørger for at få kattene neutraliseret.

 

 

Oversigt

    Oversigt