Dommere og vidner skal mødes på bro i usædvanlig sag

Når der fredag er sidste retsmøde i en sag om en gangbro på Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro, skal dommere, advokater og vidner mødes på broen for at undersøge hyletone og andre forhold.

Fredag er der sidste retsmøde i en sag om en gangbro, som naboerne til Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro mener skal fjernes.


Ved det sidste retsmøde skal dommere, advokater, og vidner op på Den Gamle Lillebæltsbro for at undersøge forholdene.

- Jeg tror aldrig, retten har været sat på Den Gamle Lillebæltsbro, siger Steffen Møller Borgbjerg, der er nabo til Bridgewalking og en af de beboere, der har klaget over gangbroen.

quote Jeg tror aldrig, retten har været sat på Den Gamle Lillebæltsbro

Steffen Møller Borgbjerg

Det er beboerne utilfredse med

Det drejer sig om en gangbro, der går under Den Gamle Lillebæltsbro.

Se tv-indslaget om retssagen mod Bridgewalking.
Fotograf: Fotograf: Jonathan Malat

Beboerne er plaget af støj fra gangbroen, når det blæser. Samtidig er de utilfredse med, at gæster hos Bridgewalking kan se ned i deres huse.

- Gangbroen er unødvendig og ulovlig opført, så den vil vi bare have ned, siger Steffen Møller Borgbjerg.

- Jeg er spændt, og jeg er også lidt vred over, at når vi andre skal overholde lovgivningen, bliver en kommune ved med at insistere på sin ret til fastholde noget, der tydeligvis er ulovligt, siger han.

Middelfart og Fredericia Kommune, som ejer Bridgewalking, ønsker ikke at udtale sig, så længe retssagen kører.

Hyletone i blæsevejr

Beboerne er særligt spændte på, hvorfra og hvor meget det vil blæse, når retten bliver sat på den gamle bro.

- Vi kan ikke vide, om hyletonen vil opstå i morgen (fredag, red.). Den var her i forgårs (tirsdag, red.), og den er her jævnligt. Det kunne være spændende, hvis den hylede, når retten er sat på broen, fortæller Steffen Møller Borgbjerg, som har kæmpet for at få hyletonen stoppet i seks år.

Når dommere, advokatere og vidner har besøgt broen, mødes de bagefter i klagernes haver for at tale med beboerne om sagen.

Beboerne har ikke krævet erstatning, selv om deres huse er blevet forringet i værdi. De vil have gangbroen fjernet.

Der vil går mellem fire og seks uger, før beboerne får en afgørelse i retssagen. 

Oversigt

    Oversigt