I det fynske folks tjeneste

Efterlyst mand er vendt hjem til Middelfart

Den 55-årige mand, som onsdag blev efterlyst af Fyns Politi, dukkede torsdag op på sit botilbud i Middelfart i god behold.

Manden forsvandt fra botilbuddet, Guldregnen, i Middelfart mandag eftermiddag.

Personalet på Guldregnen blev bekymrede for ham, fordi han er medicineret for psykiske lidelser og nemt kan blive desorienteret eller fare vild.

Han vendte selv tilbage til Guldregnen torsdag kort før middag i god behold og fortalte, at han havde været en tur i Odense.