Endnu holder kroppen til både krolf og rengøring for Ruth Eskesen og Vagn Holgersens vedkommende.
Men hvis de bliver for svage til at holde hjemmet rent, kan de komme til selv at skulle punge ud.
Johannes Lundsfryd (S) og Middelfart byråd håber nemlig, at kommunerne selv kan få lov til at bestemme, om de vil indføre egenbetaling i ældreplejen.
Det er lovgivningen, der spænder ben for at ingen kommuner endnu har indført egenbetaling på ydelser som for eksempel rengøring hos ældre, der ikke kan selv.
Ældre er skeptiske
Tanken er, at de økonomisk velstillede borgere selv skal betale for dele af ydelserne, så kommunens penge ikke skal fordeles på nær så mange. På den måde kan kvaliteten hæves for alle.
Den giver pensionist i Middelfart Kommune, Vagn Holgersen, ikke meget for:
- Man skal jo ikke straffes for at tænke fremad, siger han.
I Middelfart Kommune har de lavet rengøringsskemaerne om, så den ligger hver tredje uge i stedet for hver anden. Hvis egenbetaling kunne gøre, at man oftere fik rengøring, kunne det så ikke være en idé?
- Nej overhovedet ikke. Fordi så bliver man straffet for at gøre noget fornuftigt. Det fortæller jo folk, at man ikke behøver jo gøre noget fornuftigt, man bliver jo straffet alligevel, siger Vagn Holgersen og henviser til de ældre, der har sparet op i løbet af deres liv.
Ruth Eskesen er overvejende enig, men siger, at hun gerne vil betale lidt ekstra for at få mere rengøring, hvis kommunen ikke leverer den gratis.
- Der skulle ikke være tre uger mellem, man fik gjort rent, det synes jeg ikke er okay, tilføjer hun.
Både Ruth Eskesen og Vagn Holgersen er nervøse for, hvordan fremtiden ser ud som ældre borger.
- Jamen, det kan man ikke lade være med at være. Jeg håber, jeg kan blive ved (med at klare sig selv red.), men der kan jo ske noget i morgen. Og hvis man kommer derud, så håber man, at man kan få hjælp, siger Ruth Eskesen.
De bredeste skuldre
TV 2 Fyn har spurgt Johannes Lundsfryd, om det er rimeligt, at det er de mest velstillede borgere, der skal betale, når det også oftest er dem, der har betalt mest i skat:
- Jamen, det er jo en af de diskussioner, man skal have. Det er jo klart, at der er et retfærdighedsperspektiv i det her. Man kan sige, er det retfærdigt, at man skal fortsætte med at betale, selvom der er andre, der får det gratis?
- Omvendt kan man sige, vi har jo et samfund, hvor det er de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs. Og det kunne være, vi skulle sige, at det gælder også visiterede ydelser, når man er ældre, siger han.
Har man ikke lov til at have en opsparing og en formue?
- Jo, det tænker jeg bestemt, man har. Jeg tænker, det her kunne være relevant for nogle af dem, der bor i en stor villa, har en stor opsparing og har et stort rådighedsbeløb. Altså sige: ”Ved du hvad, du kan godt selv betale for din rengøring”. Også selvom man ikke fysisk selv kan stå for rengøringen, men man kan fortsætte med at betale for den. Det vigtige er jo, at man sørger for, at den service, vi leverer som kommune, kommer til at gå til dem, der virkelig har behov for hjælp.
TV 2 Fyn har ligeledes spurgt Ruth Eskesen og Vagn Holgersen, om ikke det er retfærdigt, at nogle betaler ekstra, så der er god ældrepleje til alle.
- Jo, det vil jeg sige. Hvis man har noget i overskud, siger Ruth Eskesen.
Vagn Holgersen er dog ikke helt enig:
- Det kommer lidt an på, om dem, der ikke har nogen penge, ikke har det, fordi personen har brugt dem uansvarligt. Så skal den ansvarlige jo ikke betale for den uansvarlige.
Det er slet ikke sikkert Vagn Holgersen skal bekymre sig, for ifølge en professor i velfærdsinnovation er det urealistisk, at der overhovedet bliver politisk enighed om at ændre loven, som det ser ud nu.