Færdselsuheld skabte lang kø på E 20

Et færdselsuheld på motorvej E20, to kilometer øst for Middelfart, skabte onsdag morgen trafikale problemer for trafikken i retning mod Odense.

En personbil ville overhale en lastbil, men havnede i autoværnet. Vagthavende ved Middelfart Politi oplyser, at politiet endnu ikke ved, hvad der helt konkret er sket. Lastbilen og personbilen har dog haft kontakt.

I bilen var en 47 årig kvinde fra Kolding. Både bilisten og lastbilchauffør slap uden kvæstelser.

Uheldet skete lidt over syv i onsdag morgen. Klokken halv ni var køen ved at være opløst.

Oversigt

    Oversigt