Farlige fanger flygtet fra retspsykiatrisk

Tirsdag aften stak tre fanger af fra Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart. En meldte sig selv onsdag morgen, en anden blev anholdt onsdag formiddag. En er fortsat på fri fod.

Opdatering: Klokken 10.50 blev Anthony Knud Kold anholdt af Sydøstjyllands Politi. Der er fortsat én fange på flugt. 

Tre fanger på Retspsykiatrisk afdeling i Middelfart flygtede fra personalet under en gårdtur tirsdag aften. 

Ingen personer kom til skade, da fangerne flygtede.

Efter nogle timer på fri fod meldte en af fangerne sig selv til politiet klokken syv onsdag morgen. Han er tilbage på Retpsykiatrisk i Middelfart. 

Politiet efterlyste 31-årige Anthony Knud Kold, da han betegnedes som farlig. Klokken 10.50 onsdag formiddag blev han anholdt af Sydøstjyllands Politi i Vejle. 

Fortsat en fange på fri fod

Politiet modtog anmeldelsen om flugten tirsdag aften klokken 19.07.

Det er tredje gang, der er lykkedes Anthony Knud Kold at stikke af fra afdelingen i Middelfart. Han er kendt af politit for personfarlig kriminalitet.

To ud af de tre flygtede fanger er således anholdt. Den sidste flygtede fange anses ikke umiddelbart som farlig. Efterforskningen og forsøget på anholdelse af ham fortsætter.

Oversigt

    Oversigt