Flåede dæk - ingen erstatning

 Morten Wind Sørensen, som i december fik flået sine bildæk af de pigge, der skal hindre spøgelsesbilister, har endnu ikke fået erstatning. 

 Morten Wind Sørensen fik flået sine dæk af piggene, der som led i et forsøg er placeret på frakørslen ved rastepladsen Lillebælt Syd, selvom han kom kørende i den rigtige retning.

Han klagede til Vejdirektoratet for syv uger siden, men han hørte først fra dem onsdag, da de kom for at tage billeder af dækkene.

Og han kan regne med, at der går omkring en måned mere, inden Vejdirektoratet tager stilling til en eventuel erstatning.

- Jeg synes det er forkasteligt, at der skal gå så lang tid med en så lille sag som to dæk, siger  Morten Wind Sørensen.

Han fornemmer desuden, at Vejdirektoratets folk ikke tror på hans forklaring.

Piggene er indført som forsøg på en række motorvejsafkørsler for at stoppe spøgelsesbilister, ser kommer i forkert retning mod kørselsretningen.

Meningen er, at hvis piggene er rejst, når en bil kommer i den rigtige kørselsretning, så skal de bare klappe ned.

Oversigt

    Oversigt