En 16-årig dreng forlod onsdag aften en institution i Middelfart, og siden da har Fyns Politi eftersøgt ham.
Men fredag middag skriver politiet på det sociale medie Twitter, at han er fundet i god behold.
Fredag morgen fortalte politiet til TV 2/Fyn, at der har været aktivitet på den 16-åriges mobiltelefon, men at de ellers ikke havde noget konkret at gå efter.
Men seks timer senere er han altså fundet i god behold.
Fyns Politi har ikke ønsket at fortælle flere detaljer om den fundne 16-årige.