Det nye vådområde koster 6,5 millioner kroner at etablere - de betales af Skov- og Naturstyrelsen og Fyns Amt.
Miljøforbedringer
Søen har blandt andet til formål af mindske udledningen af kvælstof til Gamborg Fjord og Lillebælt med cirka 17 tons om året.
Ud over at forbedre vandmiljøet vil den nye sø også skabe bedre forhold for det allerede eksisterende fugleliv.
Tæt på målet
For at opfylde Vandmiljøplan II er det målet, at Fyns Amt skal etablere ca. 1600 hektar nye vådområder - ind til nu er der genskabt 740 hektar.
- Men vi har mange projekter på bedding, og jeg tror, at vi kommer meget tæt på målet. Det er vi tilfredse med - vi er meget længere end mange andre steder i landet, siger Poul Weber (V), fmd., Trafik- og Miljøudvalget, Fyns Amt.