Seneste nyt

Få de seneste nyheder fra og om Fyn lige her.

Oversigt

Fynsk virksomhed skovler russiske millioner ind

Middelfart-virksomheden Dinex droppede sidste år planer om at forlade Rusland, og det har vist sig at være en særdeles lukrativ beslutning.

Virksomheden har nemlig fastholdt samme aktivitetsniveau i 2023 som i 2022 i Rusland, men grundet lavere omkostninger er indtægten på det russiske marked steget markant, skriver Finans.

Dinex har en russisk afdeling, som producerer udstødningsrør til tunge erhvervskøretøjer. Virksomheden understreger dog i årsrapporten at udstødningsrørene ikke er egnede til brug på militære køretøjer.

I årsregnskabet anerkender virksomheden dog, at det ikke styrker det danske omdømme, at have et datterselskab i Rusland.

Omsætningen fra det russiske marked var i 2022 omtrent 365 millioner kroner, mens den i 2023 faldt til 289 millioner kroner.