Marinarkæologer fra Arkæologi Sydfyn, som er hjemmehørende på Langelands Museum, er kommet nærmere løsningen af gåden om det mystiske anlæg fra Gamborg Fjord ved Ronæs syd for Middelfart.
Anlægget blev fundet af sportsdykkere i 2012, og marinarkæolog Otto Uldum fortæller, at museet har fotograferet stedet så grundigt, at der kunne laves et sæt 3D-modeller af det.
- Vi har hidtil troet at anlægget nok har noget med en skik i yngre stenalder at gøre, som betyder at vi kan finde flotte flintdolke og slebne økser i strandkanten. Men anlægget i Ronæs ser mere praktisk orienteret ud. Måske man har villet opbevare noget lige i vandkanten? Måske en slags hyttefad?, siger Otto Uldum.
Anlægget er et såkaldt dobbeltovalt hul i havbundens ler. Det er cirka 1,7 meter langt og knap en halv meter bredt og er foret med stager af hasselpinde, hvor der er over tid er dannet tørv i fordybningen.
- Det er spændende at se, om stagerne er de allertidligste former for dyrkning. Om hasselpindene er groet til formålet, ligesom vi kender det fra pil, fortæller Otto Uldum.
Langelands Museum har sendt en prøve af tørven til Moesgaard Museum. Her vil en analyse formentlig bringe marinarkæologerne endnu tættere på en løsning af gåden.
- Moesgaard Museum kan desværre ikke fortælle, hvad hullet har været brugt til. Men de kan fortælle, om der er mange spor af en bestemt plante. Så vil man kunne fortælle, om det har haft noget med den plante at gøre, fortæller Otto Uldum.
Hullet, man har fundet ved Gamborg, er det hidtil eneste af sin slags i Danmark, og det vil i følge Otto Uldum kunne bringe mere lys over den yngre stenalder.
- Det er rigtig fedt, at vi har fat i mere af den yngre stenalder. Vi kan måske få svar på, hvordan de har brugt strand og kystområder. Det er mest den senere stenalder, man har information omkring. Men har fundet steder ved Rødby fjord fra den yngres stenalder, hvor det har været til ofring eller andre religiøse formål. Jeg tror dog ikke, at det hul, vi har fundet, er religiøst. Det virker umiddelbart til at være til praktiske formål, fortæller Otto Uldum.