Gaseksplosion i Middelfart: 49-årig mand død efter ulykke

Fredag morgen oplyser Fyns Politi, at en 49-årig mand er afgået ved døden torsdag aften på Rigshospitalet efter en gaseksplosion i Middelfart.

En 49-årig mand er afgået ved døden efter en arbejdsulykke, der skete torsdag middag på Korsholm Allé, som ligger i industrikvarteret i det sydøstlige Middelfart.

Opdatering

Til TV 2 Fyn fortæller Sten Nyland, at ulykken skete under svejsearbejde med en fjernevarmeledning, hvor en gasledning tæt på formentlig var utæt - måske som følge af gravearbejdet.

- Det er en 49-årig mand. Han er svært tilskadekommen og fløjet til Rigshospitalet. Og de pårørende er underrettet, oplyste Sten Nyland til TV 2 Fyn torsdag.

Der opstod en eksplosionsagtig brand på stedet, som blev slukket, efter der blev lukket for gassen.

- Tæt op ad fjernvarmerøret ligger der en gasledning af plastik. Og det, vi regner med, er sket, er at gnister og varme fra svejsningen har brændt hul på plastikken. Og derved er der opstået en gaseksplosion, sagde vagtchef Steen Nyland torsdag til Ritzau.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.


Eksplosion i Svendborg kostede mand livet

En kraftig eksplosion på Græskæmnervej i Svendborg kostede i slutningen af juli 2020 en mand livet.

Den gang var årsagen af en noget anden kaliber. 

Teknikerne fra National Kriminalteknisk Center (NCK) og Beredskabsstyrelsen konkluderede i slutningen af oktober samme år, at der var anvendt sprængstof og at der blev anvendt op mod et kilo sprængstof under eksplosionen.

652122-313
Foto: Arkivfoto/Local Eyes

Oversigt

    Oversigt