Grupperinger røg i totterne på hinanden

Der er endnu ikke indgivet en anmeldelse efter en ung mand fik en flaske i hovedet i Middelfarts natteliv.

Det er uklart, hvad der udløste det der nok mest af alt kan karakteriseres som klassisk værtshusuorden i Havnegade i Middelfart midt på natten til lørdag.

Her røg et par selskaber på TemaBar i de tågede nattetimer i totterne på hinanden.

Men fakta er, at nogle lokale unge og et selskab bestående af udenbys gæster fra Fredericia og Helsingør lidt før klokken halv fire løb tør for ord og blev fysiske.

Og så er det ganske vist, at en af ungersvendene har fået en flænge i hovedet - formentlig forårsaget af en flaske.

- Vi genskabte roen. Og så afventer vi om der kommer en anmeldelse, konstaterer Asbjørn Larsen, vagtchef ved Fyns Politi, tørt.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt